Johan Bülow er ny fadder: Børn, der ikke har det godt, er det værste

Johan Bülow er kendt for sine lakridser og nu også for at være fadder i Barnelandet. Han er fadder, fordi han ikke kan holde ud at se på børn, der ikke har det godt. Samtidig er Johan Bülow nu så veletableret med sin forretning, at han har overskuddet til at koncentrere sig om mere vigtige ting, fortæller han. Foto: Flemming LyngJohan Bülow portræt
 
 

Hvorfor støtter du Røde Kors?
Johan Bülow: ”Heldigvis går min virksomhed nu så godt, at jeg begynde at overskue mere vigtige ting – som for eksempel at støtte Røde Kors.”

Hvorfor har du valgt netop Barnelandet?
Johan Bülow: ”Efter jeg fik min datter, så kan jeg simpelthen ikke holde ud at se børn, der ikke har det godt. Samtidig føles det godt at støtte et projekt, hvor man kan få personlige historier tilbage. Det glæder jeg mig til.”

Har du selv oplevet fattigdom?
Johan Bülow: ”Jeg har endnu ikke besøgt Afrika, men jeg har planer om snart at gøre det – at se det med min egne øjne.”

Har man mere en pligt til at hjælpe, hvis man har succes ?
Johan Bülow: ”Jeg ved ikke, om alle har. Jeg har! Det giver mig fornyet energi og livsglæde at være kommet dertil, at jeg kan begynde give noget tilbage.”


SKAF EN NY FADDER OG FÅ LÆKKER BÜLOW-LAKRIDS

Hvis du skaffer en ny fadder til Barnelandet, sender vi en æske lækker lakrids til både dig og den nye fadder. Tilmeld den nye fadder på  rødekors.dk/fadder. Som eksisterende fadder sender du derefter en mail til fadder@rodekors.dk og skriver, hvem du er, samt navnet på den nye fadder, der er blevet tilmeldt. Så sender vi 2 dåser lakridser til dig – en til dig og en til den nye fadder.


... Endnu mere for lakridselskere

Johan Bülow er ny fadder i Barnelandet. Han støtter også Røde Kors med 2 kr. for hver solgte æske af den særlige Røde Kors-lakrids 'LOVE'. Du kan købe lakridsen i Bülows webshop og støtte Røde Kors med hele 10 kr. pr æske.