Akut behov for hjælp i Aleppo

Tusindvis af civile er de seneste uger flygtet ud af Aleppo og har akut behov for mad, vand, medicin og lægehjælp. I december evakuerede vi 35.000 udsatte børn og voksne fra den østlige bydel. 12920243_10153528826692263_5207407249816541891_n

Massivt behov for nødhjælp

De humanitære behov i Aleppo er enorme. Tusindvis af familier har været uden mad, medicin og lægehjælp i månedsvis. Og på grund af manglende elektricitet i store dele af byen, har familier også været uden varme.

Tusindvis af familier er allerede flygtet til den vestlige del af byen, hvor vi hjælper med husly, tæpper, mad, vand, medicin og lægehjælp. Behovene for hjælp vil kun vokse i de kommende dage og måneder, hvor familier på flugt skal klare sig igennem en kold vinter.

Støt hjælpearbejdet

Evakuering

 

En befolkning på flugt

Fem års krig i Syrien har fået ufattelige menneskelige konsekvenser. Halvdelen af landets befolkning er tvunget på flugt. Civile sulter, fordi de er fanget i krigszoner afskåret fra basale fødevarer. Næsten halvdelen af krigens ofre er børn, der vokser op midt i rædslerne og risikerer alvorlige ar på sjælen.

  • 13,5 millioner syrere har brug for humanitær hjælp
  • 6,6 millioner er fordrevet fra deres hjem og opholder sig stadig i Syrien
  • 4,8 millioner er flygtet til nabolande som Libanon, Tyrkiet og Jordan

Frivillige får hjælpen frem

Røde Kors og Syrisk Røde Halvmåne hjælper over 4,5 millioner syrere hver måned. Vi er ansvarlige for uddeling af nødhjælp inde i Syrien, og hver dag sætter  flere end 6.000 Røde Kors-frivillige livet på spil for at uddele hjælp og yde førstehjælp til syge og sårede selv i de hårdest ramte konfliktområder og i belejrede byer. Vi hjælper også de mange, særligt kvinder og børn, der er flygtet til nabolandene.

Siden konflikten startede, har 59 Røde Kors-frivillige og ansatte mistet livet i forsøget på at hjælpe andre.

Så langt rækker dit bidrag

 

  • Giv et uldtæppe for 55 kr.
  • Giv en hygiejnepakke med sæbe, vaskepulver etc. for 100 kr.
  • Giv et køkkensæt til en syrisk familie for 190 kr.

 Støt Syrien