Om Røde Kors

- altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv.

Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Næsten 200.000 danskere støtter vores arbejde. Vi sikrer, at pengene bruges fornuftigt, dér hvor de gør allermest gavn. Se hvad pengene går til

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 13 millioner frivillige i 192 lande. Alene i Danmark er vi næsten 35.000 frivillige.

Som medarbejder i Røde Kors er du med til at forhindre og afhjælpe menneskelig nød og lidelse i Danmark og ude i verden. Ved at forene indsatsen fra vores medarbejdere og frivillige kan vi gøre en forskel for mennesker, som er sårbare og udsatte.

Se ledige stillinger i Røde Kors

Som frivillig kan du være med til at skabe positive forandringer og hjælpe sårbare børn, voksne og ældre til et bedre liv. Folk i dit lokalmiljø har brug for dig, hvis du vil give lidt af dig selv og din tid til frivilligt arbejde.

Gå på opdagelse i vores frivillige aktiviteter