Bliv frivillig og gør en forskel for flygtninge

Røde Kors er med flygtninge hele vejen. Fra ankomsten til Sandholm, undervejs i asylfasen, og efter ankomsten i den nye kommune, eller når asylansøgerne får afslag på deres ansøgning. Find alle vores aktiviteter inden for asyl og integration på siden her. Meld dig som frivillig nederst på siden.

Frivillig i cafe

Bliv frivillig i integrationsarbejdet

Som frivillig i en af vores mange lokale integrationsaktiviteter kan du gøre en forskel ved blandt andet at træne dansk med flygtninge, lære dem om mulighederne i jeres fælles lokalsamfund, være en medmenneskelig støtte og meget mere.
 

Læs mere om integrationsarbejdet

Cykelfrivillig

Bliv frivillig på et asylcenter

Vær med til at give asylansøgere en tryg, meningsfuld og værdig hverdag. Som frivillig på et af Røde Kors’ asylcentre kan du fx blive fodboldtræner, arrangere udflugter, blive besøgsven, hjælpe til i en lektiecafé – og meget mere.

Læs mere om at være frivillig på et asylcenter

Thumbnail

Hjælp en ung flygtning i asylfasen

Som repræsentant for en ung flygtning er du den unges garant for, at vedkommendes rettigheder overholdes, imens deres asylsag behandles hos myndigheder. Du vil også være en vigtig personlig støtte til et ungt menneske i en svær periode.

Læs mere om at hjælpe unge flytninge

Thumbnail

Volunteer in an Asylum Center

At Red Cross Asylum we welcome non-Danish-speakers to volunteer. Help with language, IT, sport, homework and much more.
 

Read more about volunteering in an Asylum Center
 

Venner Viser Vej

Bliv ven med en flygtning

Som frivillig ven til en flygtning i Venner Viser Vej bidrager du til den gode modtagelse og introduktion til lokalsamfundet. Du kan vise vej ind i sociale fællesskaber og i det offentlige Danmark.

Læs mere om Venner Viser Vej

Røde Kors Sprogunivers

Bliv frivillig sprogtræner

Som frivillig i Røde Kors´ Sprogunivers har du mulighed for at blive online sprogtræner på vores digitale platform Sprogland.dk, eller du kan blive tilknyttet en af vores fysiske sprogcaféer. Som sprogtræner øver du dansk med flygtninge og indvandrere, som ønsker at træne det danske sprog. 

Læs mere om sproguniverset

Ung dreng og frivillig kvinde.

Bliv frivillig forældremyndighedsindehaver

Som frivillig forældremyndighedsindehaver for en ung flygtning er du garant for, at vedkommendes rettigheder overholdes, efter den unge har fået asyl og skal etablere sig i Danmark. Du vil også være en vigtig personlig støtte til et ungt menneske i en svær periode.

Læs mere om at være forældremyndighedsindehaver

we talk

Bliv frivillig i WeTalk

Som frivillig i WeTalk faciliterer du samtalegrupper for mennesker med flygtninge- og migrantbaggrund, hvor der er plads til at tale om vigtige temaer som stress, bekymringer, sorg, konfliktforståelse, fællesskaber og håb for fremtiden.

Læs mere om WeTalk

Fortæl mig mere om at blive frivillig

Udfyld formularen og bliv ringet op af en Røde Kors-medarbejder eller en frivilligleder i dit lokalområde. Sammen finder I ud af, hvilken frivilligaktivitet, der passer til dig, ud fra det du har indtastet i formularen.

Hvad er du interesseret i at hjælpe med? *

Hvad er du interesseret i?
Ovenstående område har flere forskellige aktiviteter. Vælg evt. hvilke du ønsker at være frivillig inden for.
Ensomhed
Udsatte familier
Flygtninge
Støtte til indsatte og løsladte
Hjemløshed
Frivilligaktiviteter online
(Vælg en af de adresser, som bliver foreslået i dropdown-menuen)

Når du udfylder formularen accepterer du, at Røde Kors må kontakte dig via sms, telefon og e-mail. Se Røde Kors’ politik om persondata.  

Samtykke

Jeg giver samtykke til, at Røde Kors må behandle mine oplysninger, så længe de er relevante for arbejdet med at matche mig med en frivilligaktivitet. Mine oplysninger må deles med den relevante medarbejder eller frivillige i Røde Kors og jeg må kontaktes mhp. at følge op på min oplevelse med at melde mig som frivillig i Røde Kors.
Jeg kan til enhver tid trække mit samtykke tilbage ved at skrive til blivfrivillig@rodekors.dk