Vores arbejde på asylcentrene
Kontaktinformationer
Chef for Asylafdelingen
Anne la Cour Vågen
Mobil
24 65 48 77
Asylafdelingens hovedkontor
Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Mobil
35 43 22 44
Vores opgaver på asylcentrene handler om alt det, der hører med til en tryg og meningsfuld hverdag: Undervisning og aktivering for de voksne, børnehave, skole og klub for børnene, sundhedsklinik i tilfælde af sygdom og meget mere, som du kan læse om hér.
En seng at sove i, noget at spise og et besøg i sundhedsklinikken, Røde Kors tager sig af en række basale, humanitære opgaver i forbindelse med modtagelsen af asylansøgere. Den foregår på Center Sandholm ved Allerød i Nordsjælland.
Asylansøgere på alle Røde Kors asylcentre har mulighed for at få hjælp, hvis de er syge, hvad enten det handler om fysiske eller psykiske mén.
Vi er særligt opmærksomme på de mest sårbare - for eksempel asylansøgere med et svækket helbred og asylbørn, der er flygtet alene.
Det pædagogiske personale i Røde Kors’ børnehaver og klubber har et særligt blik for børn med flygtningebaggrund. De har mange års erfaring i at skabe tryghed, leg og læring. Også for et uforudsigeligt antal børn med mange nationaliteter og mange sprog.
Alle børn i skolealderen går skole. Enten på Røde Kors skoler eller i lokale folkeskoler, når de er klar til det. Om det lader sig gøre, afhænger af de lokale skoler.
Voksne beboere modtager undervisning og/eller aktivering. I en tid præget af usikkerhed er det vigtigt at fastholde en arbejdsmæssig identitet. Medarbejdere på jobcentrene støtter beboerne og tager udgangspunkt i deres egne erfaringer og ønsker for fremtiden.
Nogle børn og unge flygter alene uden deres familier. Derfor har de brug for voksne, der træder i forældrenes sted. Mens børnene bor på asylcentre kaldes disse voksne for repræsentanter.
Socialkoordinatorer er tilknyttet asylcentrene. De hjælper beboere med særlige behov med støtte, når det er nødvendigt.
Eventuelle sociale indsatser tilrettelægges i samarbejde med den enkelte beboer.
Anne la Cour Vågen
Mobil
24 65 48 77
Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Mobil
35 43 22 44