
Har du brug for hjælp?
Står du i en svær situation i dit liv, og ved ikke hvor du kan få hjælp? Savner du at være en del af et fællesskab? Eller mangler du en at tale med i hverdagen? På siden her kan du læse mere om vores aktiviteter. Du kan også udfylde vores formular - så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Skriv til os, hvis du har brug for hjælp
Vi hjælper ...
- Ensomme
-
SnakSammen
Med en SnakSammen ven kan du få digitalt 'besøg'. I kan snakke om alt mellem himmel og jord. SnakSammen er udviklet af Boblberg og Røde Kors.
Få en SnakSammen venBesøgsven
Med en Besøgsven kan du få besøg af en af vores frivillige. At få et hyggeligt og nærværende besøgsvenskab kan blive et af ugens højdepunkter.
Få en besøgsvenVærket
Føler du dig ofte alene? Vil du blive bedre til at møde andre og bevare kontakt til dem omkring dig? Har du lyst til at mødes om fælles aktiviteter med andre voksne? Værket er et netværk for voksne mellem 30 og 60 år.
Bliv en del af VærketPatientstøtte
Patientstøtte er et tilbud til dig, der føler sig alene og/eller utryg på hospitalet. Vores mange frivillige patientstøtter besøger syge på 27 hospitaler over hele landet.
Skriv til os og få en patientstøtteVågetjenesten
I over 75 lokalsamfund i Danmark tilbyder frivillige i vågetjenesten (som fx vågekone) at våge hos ensomme døende. Vi kommer på plejehjem og i private hjem og sørger for, at ingen skal dø alene, hvis de ikke ønsker det.
Få en vågekoneSamværsven
En samværsven er for dig, der kæmper med psykisk sygdom eller sårbarhed og som samtidig oplever ensomhed.
Skriv til os og få en samværsven - Familier
-
Savner du oplevelser, hygge og støtte til dig og dine børn? Så kan I blive en del af en Røde Kors aktivitet for familier, der hvor I bor. Her vil I møde frivillige, som glæder sig til at lære jer at kende. Se vores aktiviteter her.
Frivillig Familieven
Du og dine børn kan få støtte i hverdagen af en frivillig familieven. En frivillig familieven kan f.eks. være en ekstra støtte for dine børn ved bl.a. at hjælpe med lektier, eller kan tage med til møder på skolen eller kommunen og være én du kan spørge til råds.
Få en Frivillig FamilievenFamilienetværket
Har du lyst til at give dine børn nogle gode og sjove oplevelser, og en mulighed for at få nye venner? Og har du selv lyst til at lære andre at kende? Så er familienetværket noget for dig og din familie.
Læs mere om FamilienetværketFamiliecamp og ferielejr
Du har mulighed for at søge om at komme med på ferielejr. Hvis din familie er en del af Røde Kors' aktiviteter, kan I også deltage i familiecamp for hele familien.Job- og uddannelsesmentorer
Frivillig job- og uddannelsesmentorer er et tilbud til dig, der som forældre har behov for hjælp og støtte i forbindelse med din uddannelse eller jobsøgning.
Få en job- og uddannelsesmentorFrivillig forældrestøtte til nybagte forældre
Gennem God Start på Livet kan du, der er ny i rollen som forælder, få en frivillig forældrestøtte, som kan hjælpe dig med det, I som familie har brug for. Det kan fx være at lytte og være sparringspartner, at lave praktiske opgaver sammen, eller noget helt tredje.Få en frivillig forældrestøtte gennem God Start på Livet
Julehjælp
Hvert år uddeler vi julehjælp til tusindvis af udsatte børnefamilier.
Ansøg om julehjælp - Udsatte og sårbare borgere i en akut situation
-
Røde Kors Parat
Røde Kors Parat er et netværk af hjælpere, som står klar med praktisk hjælp til udsatte og sårbare borgere i en akut situation. De træder til her og nu, når der er brug for dem til en kortere og tidsbegrænset opgave. Det kan være akut, når et hospitalsophold slutter, når man skal i karantæne grundet corona eller over en periode med sygdom eller genoptræning.
Få hjælp nu - Flygtninge og migranter
-
Støtte til flygtninge og indvandrere
Flere flygtninge og indvandrere har brug for støtte, når de kommer til Danmark. Røde Kors hjælper til med lektiehjælp, cykeltræning og meget andet.
Se alle vores tilbud her - Voldsramte kvinder og børn
-
Qnet
Savner du en at tale med? Eller en at følges med til møder hos kommunen? Qnet og Qcafé er et netværk for dig, der har været udsat for vold i en nær relation. Qnet er også for dine børn.
Bliv en del af QnetQ-ven over telefonen
I disse Coronatider kan vi alle føle os endnu mere isolerede og have brug for en god snak. En Q-ven er en fast frivillig, du 'mødes' med over telefonen. Q-ven er for dig, der er kommet ud af det voldelige forhold.
Få en Q-ven over telefonen - Unge
-
BackUp
Er du over 14 år og bor på døgninstitution, i plejefamilie eller er lige flyttet for dig selv? Så kan du blive matchet med en frivillig voksen gennem BackUp. Du er selv med til at godkende den frivillige, og I bestemmer sammen hvor tit I vil ses og hvad I vil lave.
Læs mere om BackUpUng På Linje og Ung Online
Går du med tanker, som er svære at dele med andre? Har du brug for at fortælle om en oplevelse? Eller mangler du bare en at tale med? Ung På Linje og Ung Online er et uforpligtende og anonymt samtaletilbud til unge mellem 13 og 30 år, der mangler nogen at tale med om problemer og oplevelser.
Få en at tale med - Indsatte og løsladte
-
Fængselsbesøgstjenesten
Alle indsatte kan få en besøgsven gennem Røde Kors, uanset hvilken form for kriminalitet, som han eller hun er dømt eller mistænkt for. Frivillige kommer på besøg ca. halvanden time hver 14. dag. Besøgsforholdet ophører, når en indsat løslades eller overflyttes til en anden institution.
Læs mere om FængselsbesøgstjenestenPrimus Motor
I Røde Kors tilbyder vi frivillige mentorer til indsatte, der skal løslades. To mentorer besøger den indsatte under de sidste måneder af afsoningen og støtter efter løsladelsen med sociale og praktiske forhold.
Læs mere om Primus Motor