Bliv frivillig og gør en forskel for familier, børn og unge
I hele landet oplever Røde Kors et stort antal børnefamilier, der er i en social udsat situation, og som derfor beder om støtte og hjælp i hverdagen. Ved at støtte familierne kan vi hjælpe børnene og deres forældre til bedre trivsel og livsvilkår. Find alle aktiviteterne på siden her, og meld dig som frivillig nederst på siden.
Bliv frivillig i familieaktiviteter
Som frivillig i Røde Kors’ familiearbejde kan du gøre en stor forskel for børnefamilier i dit lokalsamfund, som er i en social udsat situation.
Bliv frivillig lektiehjælper på en af vores 28 lektiecaféer over hele landet og vær med til at give børnene et godt skoleliv - på den måde styrker du også deres fremtid.
2.000 kvinder flytter hvert år på krisecenter på grund af vold i familien. Halvdelen af kvinderne har børn med. Når de forlader krisecenteret, står kvinderne overfor at skabe en ny tilværelse for sig selv og sine børn.