Syrien > Nærområderne

Borgerkrigen i Syrien har lagt pres på store dele af landets nærområder. Næsten fire millioner flygtninge er fordrevet til Syriens nabolande, herunder Tyrkiet og Libanon, som har modtaget over 1½ million flygtninge hver.

Livet i nærområderne er hårdt, men for de som er flygtet hertil, gør det hverdagen mere tålelig. Her skal man ikke være bekymret for at blive ramt af skud eller være vidne til at se sit hjem blive bombet i stumper og stykker.

Kort over Syriens nærområder

Overnfor: Kort over Syriens nærområder

Alligevel er det ofte et ubarmhjertigt liv som flygtning. Folk har sagt farvel til deres familie, uddannelse og arbejde, venner og tager til takke med kummerlige forhold, hvor presenninger og træpaller ofte er den eneste beskyttelse mod vind og vejr. De er ludfattige og har hårdt brug for nødhjælpsrationer, vand og tæpper til at holde sig varme. De har brug for psykosocial hjælp til at bearbejde de sorger og den stress, som krigen har givet dem. Og de har brug for basal sundhedspleje og medicin.

Læs her om Sofiyya, hvis otte-årige søn Hadi er tvunget til at sælge sokker i stedet for at gå i skole i flygtningelejren i Jordan. Om Duhuk, som ikke har set sin mand i to år, og hvis datter døde af en hjernesygdom. Eller om Salloum, der flygtede fra et tre-etagers hus og nu bor sammen med sin familie under en stavl træpaller.