Center Grenaa

Center Grenaa er et opholdscenter for familier og enlige mænd. OBS: Da Udlændingestyrelsen har besluttet at lukke Center Grenaa, flytter de sidste beboere fra centeret i løbet af november og december. Derfor modtager Center Grenaa heller ikke længere donationer. Centeret lukker den 31. december 2016.

Antal beboere: 232 | Nationaliteter: 13| Frivillige: 9

- Tal senest opdateret 31. oktober 2016

Flere af beboerne - både børn og voksne, tager hver dag turen til regionskontoret i Voldby, hvor de enten går i børnehave, skole, klub eller besøger jobcenteret eller bliver undersøgt på sundhedsklinikken.

Hverdagen på asylcenteret

 

  • Boliger
    Center Grenaa består af seks selvstændige pavilloner, som hver er indrettet med 10 værelser. Hvert hus har fælles køkken samt toilet og bad. De fleste bor på trepersoners værelser. Herudover er der værelser med plads til fire beboere samt få enkelt- og topersoners værelser.

    Vi gør os umage med at imødekomme ønsker om, hvem asylansøgerne gerne vil bo sammen med.

    Beboerne står selv for alt det praktiske med at købe ind i det lokale supermarked, lave mad og gøre rent.

  • Sundhedsklinik
    Asylansøgere med helbredsmæssige problemer får hjælp af erfarne Røde Kors sygeplejersker på klinikken på regionskontoret i Voldby. Her er der også tilknyttet læger og psykologer.

    Det er klinikkens læge, der vurderer, om der er behov for at henvise beboerne videre til behandling på sygehus eller speciallæge.

  • Voksenundervisning og praktik
    Alle beboere har adgang til vokseundervisning og jobcenteret i Voldby, der hjælper med aktivering og praktikforløb.

    Medarbejderne på asylcentrene gør en stor indsats for at skabe en aktiv hverdag med en kombination af sprogundervisning, aktivering og praktik. På voksenskolen underviser de bl.a. i arbejdsrettet dansk, engelsk, CV-skrivning og iværksætteri.

    Røde Kors samarbejder med skoler og arbejdsgivere, så asylansøgerne har mulighed for at modtage undervisning på skoler i området eller komme i praktik hos lokale arbejdsgivere.

  • Fritidstilbud
    Når dagens skolegang og praktik er afsluttet, er der på Center Grenaa forskellige fritidstilbud, som omfatter motionsrum, computerrum, billard og bordtennis, tv-stue og fodboldbane. Flere aktiviteter tilbydes af frivillige, blandt andet en café og tilbud om udflugter. 

Bliv frivillig på et asylcenter