Røde Kors skolen

Røde Kors’ interne skoletilbud blev etableret i 2005.

Børnene bliver undervist af lærere med stor erfaring i at undervise børn med flygtningebaggrund. Undervisningen følger bekendtgørelsen om undervisning af asylansøgerbørn og har et indhold og omfang, der svarer til den undervisning, der tilbydes tosprogede elever i den danske folkeskole.

Lærerne underviser i dansk, matematik, engelsk, madkundskab, idræt, håndværk og design. Sideløbende med dette er der temaugebaseret undervisning i de øvrige obligatoriske fag i folkeskolen. Lærerne underviser også i modersmål i de største sproggrupper, primært arabisk og farsi. Klassekvotienten er 12 elever, og antallet af undervisningstimer følger timetalsmodellen fra folkeskolen.

Lokale folkeskoler

Mange børn i afviste familier har boet i Danmark i en del år, og en del af dem har derfor også gået i almindelige danske folkeskoler. Røde Kors arbejder for, at børn, der fagligt, sprogligt og socialt vurderes klar til det - de skal ud og gå i en folkeskole. Det er de lokale skoler omkring centrene, der beslutter, om det lader sig gøre. Heldigvis er der i en stor imødekommenhed overfor at optage denne gruppe af asylbørn.

I dag går cirka 30 procent af skolebørnene på de to centre i kommunale folkeskoler.

Lokale folkeskoler

Særlige hensyn

Børn med behov for særlig hensyntagen eller støtte får specialundervisning eller specialpædagogisk støtte i det omfang, der er mulighed for det. Det sker i en kombination af individuel støtte i klassen eller ved differentieret undervisning.

Der er et udvidet forældresamarbejde. På skolen er der desuden en socialkoordinator, som skal sikre relevant socialfaglig støtte, styrke forældresamarbejdet og følge op på samarbejdet mellem skolen og kommunen. Der er også tilknyttet psykologer, der for eksempel bidrager til pædagogiske handleplaner og som rådgiver forældre og personale.

 

Særlige hensyn

Faste ritualer og mål

Struktur og daglige ritualer er ekstra vigtige for den meget foranderlige gruppe af børn, der kommer fra mange forskellige lande og som har vidt forskellige baggrunde.

En af de vigtige ritualer er, at lærerne står klar for at tage imod børnene, når de ankommer med skolebus fra Avnstrup og Sjælsmark. Her modtages børnene med et håndtryk, et High Five eller et kram af deres lærere.

Når børnene er ankommet, er der fælles samling, hvorefter de fordeler sig i hver deres klasselokaler.

Den fælles målsætning er at skabe et trygt børneunivers som ramme for fællesskab og udvikling – menneskeligt og fagligt. Der er samtidig fokus på at ruste børnene til deres fremtidige liv, hvad enten de kan blive i Danmark eller ej.

Sprog

Der har til tider været op til 50 forskellige nationaliteter på centrene, så antallet af sprog varierer meget. Der er dog typisk i gennemsnit 10 forskellige sprog repræsenteret på skolen.

Alle børnene bliver undervist på dansk. Der er ligeledes stor fokus på engelskundervisning og de største sproggrupper får modersmålsundervisning, typisk i arabisk og farsi.

 

Samarbejde kommer eleverne til gode

Skolen samarbejder med lokalsamfundet, skoler og institutioner, idrætsorganisationer, museer og frivillighedsorganisationer. Der har bl.a. været samarbejdsforløb med Louisiana, Dansk Design Museum , Mellemfolkeligt Samvirke, DGI, Tivoli og Københavns Universitet.

 

Kontakt

Niels Henning Hansen

Skoleleder Børneskolerne Region Øst
Tlf.: Mob. 5130 3506
nihh@redcross.dk

Avnstrupvej 1
4330 Hvalsø