Få afhentet Røde Kors tøj ved din dør med GoBox

røde kors og gobox

Partner i Gobox, Simon Sylvest med konsulent Ann-Christin Lystrup fra Røde Kors

Røde Kors har indgået et unikt samarbejde med GoBox.dk, som skal gøre det så nemt som muligt at donere tøj og ting til Røde Kors.

Når GoBox henter ting og tøj til opbevaring hos sine kunder, tager de gerne det med, som man vil donere til Røde Kors. GoBox samler din donation i store plastikposer og leverer det direkte til Røde Kors.

Vi vil gerne gøre det let for danskerne at gøre en forskel. Samarbejde med GoBox slår to fluer med et smæk. De mange danskere i små lejligheder får mere plads med GoBox, og kan nu samtidig nemt og bekvemt støtte hjælpearbejdet med ting og tøj, de ikke længere har brug for. I første omgang er det københavnerne, der får glæde af tilbuddet, men vi håber at udbrede det til resten af Danmark på et tidspunkt.


Sådan foregår det:

Når man bestiller kasser hos GoBox fortæller man, at man også har ting og tøj man gerne vil donere. Så tager GoBox store plastikposer med, til det, som skal leveres til Røde Kors. Når GoBox afhenter kasserne til opbevaring, tager GoBox også plastikposerne med donationen med og leverer dem direkte til Røde Kors. Vil du vide mere, kan du kontakte GoBox.dk