Hurtig, effektiv og storstilet hjælp efter katastrofer er nok det, Røde Kors er bedst kendt for. Vi står klar med nødhjælp, logistik og specialteams - og vi hjælper også, når det første akutte nødhjælpsarbejde er slut.
Røde Kors bygger på frivillig indsats fra vores 17 millioner frivillige over hele verden, men er samtidig en dybt professionel organisation. Når en katastrofe rammer, rykker internationale hold ud med timers varsel for at få overblik og koordinere indsatsen med at uddele nødhjælp.
Ofte er det lokale frivillige, der yder den første afgørende og modige indsats. Men styrken ved Røde Kors er, at vi kan trække på eksperter, penge og udstyr fra hele verden til at komme videre, når den første indsats og de ofte sparsomme lokale ressourcer er brugt.
Parat til at rykke ud med nødhjælp, når katastrofen rammer
Røde Kors i Danmark er en meget aktiv del af det internationale beredskab. Vi har katastrofeteams stående parat til at rykke ud og kan på timer eller dage sende hold af specialister afsted.
Ofte er det mennesker som læger, IT-eksperter, ingeniører eller andre specialister, der har en aftale om orlov fra deres arbejdsplads, når der er brug for dem ude i verden.
Røde Kors i Danmark sender ikke bare folk afsted. Indsatsen koordineres i Geneve, hvor man vurderer, hvem der er bedst, billigst og hurtigst til at rykke ud. Røde Kors i Danmark har udrykningshold inden for uddeling af nødhjælp, logistik, IT og til at opsætte nødhjælpslejre.
Fra den første nødhjælp efter katastrofen - til udvikling bagefter
Den første nødhjælp og det at holde folk i live efter en katastrofe med medicin, mad og midlertidigt husly er afgørende. Men lige så vigtigt er det at få folk i gang igen.
Livet i en lejr er ødelæggende for mennesker på lang sigt, så derfor handler det om hurtigt at få mennesker tilbage til livet igen.
Vi lægger en stor indsats i det psykosociale arbejde, hvor det blandt andet handler om at få børn, kvinder og mænd til at tale om deres tab og angst. Og at komme i gang med livet igen.
Det handler også om at sætte folk i stand til helt konkret at bygge livet op igen. Nogle gange med penge, nogle gange med en symaskine eller en værktøjskasse. Men ikke mindst at få folk til at forstå og støtte dem i, at de skal tage ansvar for deres eget liv – og at de er de eneste, der på den måde kan komme væk fra katastrofen.