Derfor falder respekten for krigens regler

Professor i krigsjura, Anders Henriksen peger på fire årsager til, at flere nødhjælpsarbejdere bliver angrebet.

kontainer_image

1. Mange krige har ændret form

”Hvor krige tidligere overvejende var hær-mod-hær-kampe mellem stater om territorier, som for eksempel i 1. verdenskrig, er mange krige i dag borgerkrige med ofte mange aktører og grupper med forskellige dagsordener. Det er ofte et misk-mask af politiske, religiøse og/eller etniske motiver. Det ser vi i krigen i Syrien, det er aktuelt i blandt andet Congo og Sydsudan, og det var også tilfældet på Balkan, hvis vi går lidt tilbage. Borgerkrigene er ofte meget blodige og karakteriseret af, at det er grupper, ofte uden klassisk militær uddannelse, som kæmper mod hinanden, og ofte næres af personligt had.”

2. Nødhjælpen og Korset bliver udsat

”Når de normale krigs-strukturer falder sammen, som vi ser i borgerkrige, bliver hospitaler og ambulancer ofte i stigende grad brugt i kampene i strategisk øjemed. Det kan ske ved, at der gemmes våben i ambulancer eller infiltreres kombattanter, som foretager angreb fra hospitaler. Og da hospitaler ifølge den humanitære folkeret godt må angribes, hvis de bruges til militære angreb, er det med til at sætte en negativ spiral i gang. Taberne er – udover befolkningerne - nødhjælpere og lægepersonale, som kommer under mistanke for at være en del af en konflikt og dermed bliver mere udsat for angreb. Røde Kors’ nødhjælpsarbejde er bygget på en kontrakt om neutralitet, så for Røde Kors sker der også det, at respekten for neutraliteten og tilliden til Korset som et beskyttelses-symbol udhules.

3. Ingen interesse i at overholde regler for krig

”Genève-Konventionerne er underskrevet af nationer og bygger overordnet på, at de udsendte soldater er uddannet til at gå i krig og holder sig indenfor et regelsæt. Det indbefatter blandt andet humanitær behandling af krigsfanger, domstolsprøvelse og ikke-angreb på civile og nødhjælpere. Men mange af dem, der er på slagmarkerne i dag, er ikke udsendt af stater og har dermed ikke reelt ret til at være der. De er ofte kriminelle kombattanter, der hverken er uddannet til, disciplineret i eller interesseret i at overholde reglerne. Deres tankesæt er ofte, at alt og alle kan angribes og bruges i deres egen interesses navn.”

4. Det er ikke reglerne for krig, der er problemet

"Når vi oplever de mange angreb på folkeretten og nødhjælpsarbejdere kunne man vende det helt om og spørge, om det er konventionerne, der ikke længere dur. Det mener jeg nu, de gør – de er udviklet over lang tid og er nogenlunde universelle, også i forhold til staters opfattelse af menneskerettigheder. Det svære er, hvordan vi kan finde nogle værktøjer og incitamenter, som kan få stridende parter til at følge reglerne. Samtidig skal vi bakke op om og glæde os over de lande og militær, herunder det danske, som gør en stadig indsats for at reglerne overholdes, og hvor soldater løbende uddannes i at føre krig, så de civile tab er mindst mulige.”

Anders Henriksen er jurist og professor i krigsjura ved Københavns Universitet.

Støt fast hver måned - red liv hver dag

Vil du gøre mere for de mennesker, der er ramt af krig og katastrofer? 

Som en fast bidragyder, så gør du stor forskel for hjælpearbejdet. Du får ambulancen frem, skaffer det rene vand, sikrer varme tæpper og den akutte hjælp til ofre. Gennem din faste støtte kan vi være der og redde liv. Hver dag, før, under og efter en katastrofe, verden over. Tak fordi du opretter dig til at gøre en forskel i dag.