Vi giver udsatte børn en fritidsinteresse i julegave

Julehjælpen skal vare længere end en enkelt aften. I år giver vi derfor ikke bare en julekurv, men også udsatte børn en fritidsinteresse i samarbejde med Egmont Fonden. Aktiv jul
 
 

01.12.2013 kl. 12:27 Af Troels Donnerborg, Foto Marie Louise Munkegaard

Vores julehjælp skal gøre så stor nytte som muligt. Og derfor er en idé opstået blandt flere frivillige i Røde Kors: Hvorfor ikke give udsatte børn en fritidsinteresse som en del af julehjælpen?

Flere afdelinger i Røde Kors har gjort det længe, og nu har 16 nye meldt sig på banen for at hjælpe med at udsatte børn får noget at gå til i deres fritid i forbindelse med julen.

Giv julehjælp

Store muligheder

Helt konkret lægger frivillige i afdelingerne et ansøgningsskema i familiernes julekurv og hjælper dem med at søge Egmont Fondens tilbud ”En håndsrækning”, så der kan blive penge til kontingentet til for eksempel fodboldklubben eller spejderforeningen.

Ziga Friberg er konsulent for Røde Kors’ julehjælp i Danmark, og de cirka 40 frivillige familienetværk, som står for at hjælpe udsatte børnefamilier i hverdagen. Hun ser store mu-ligheder i det nye tiltag.

”Hvis vi kan hjælpe udsatte børn ved at give dem muligheden for et mere aktivt fritidsliv, er det den bedste julegave, vi kan give. En stor del af de her børn risikerer at gå glip af noget af det, der er helt almindeligt i vores samfund. Vi kan give dem muligheden for at deltage i nye fællesskaber. Det er jo også den julegave, vi har lyst til at give vores egne børn til jul: Noget, der rækker ud i fremtiden.”

Inspiration fra Jonna

Jonna Møllemand fra Røde Kors i Nørre Snede var for otte år siden blandt de første til at skabe sammenhængen mellem fritidsinteresser og julehjælp.

I dag går 15 udsatte børn i lokalområdet til spejder, svømning og fodbold. Jonna Mølle¬mand betaler kontingentet og også uniformen, svømmedragten og benskinnerne, fordi hun får hjælp fra en lokal fond. Men Egmont Fonden kan bruges på samme måde.

”Egmont Fonden er guld værd,” siger hun.

”Ofte har børnene de ikke råd til at se ud som de andre med rigtigt sportstøj og rigtig taske. Det betyder jo, at de føler sig udenfor og har svært ved at få venner.”

Giv julehjælp