Julevenner 2022

Alt for mange danskere holder jul ufrivilligt alene. Mangler du et sted at holde juleaften, eller har du plads til en gæst om dit julebord? Så kan du blive julevært eller julegæst i julevenner. I julevenner matcher vi gæster og værter med hinanden. Det er helt op til dig, om du selv vil finde en gæst eller vært at fejre jul med, eller om du ønsker at Røde Kors for finder en juleven for dig.
 

Meld dig som juleven eller -gæst



Julehygge i sofaen
info

Hvem er juleværterne?

Der kan være mange grunde til at melde sig som julevært. Nogle melder sig for at møde nye mennesker. Andre vil gerne dele de danske juletraditioner med andre kulturer. Og nogle vil bare gerne udvide fællesskabet til gavn for dem, der står udenfor. En fællesnævner for juleværter er, at de alle har et ønske om at åbne deres dør og dele deres juleaften med et andet menneske.

info

Hvem er julegæsterne?

Der kan være mange grunde til at være julegæst. Nogle melder sig sammen med deres børn for at give dem en god og anderledes jul. Andre er studerende eller udstationerede, som er langt fra familie og venner. Nogle er nysgerrige på, hvordan det er at holde en dansk jul, fordi de er flygtet fra et andet land eller i gang med at integrere sig. Andre bor alene, eller mangler kontakt til familie og venner.  En fællesnævner for julegæster er, at de alle ønsker nogen at fejre juleaften med.

Magdalena har tre gange tidligere været julevært

Magdalena er julevært: For mig er det en berigelse

Magdalena har været julevært tre gange tidligere. Hun nyder at holde jul med mennesker, hun ikke kender og åbner gerne sit hjem d. 24. december.

Læs Magdalenas historie her 

Find en gæst eller vært

Julevenner blev etableret i 2012 og i 2019 begyndte vi at samarbejde med Boblberg om aktiviteten. I 2020 var der over 1.500 danskere, der hyldede fællesskabet og fejrede jul sammen gennem julevenner. I år håber vi og tror, at vi kan få endnu flere julevenner.

Måske ønsker du at åbne din dør for et andet menneske juleaften, eller måske vil du hellere inviteres ind som julegæst. Uanset hvad er du meget velkommen til årets Julevenner.

Ved tilmelding vælger du, om du selv vil finde en juleven, eller om du vil lade Røde Kors finde en for dig. Når du er blevet matchet med en anden juleven, anbefaler vi, at I får en god snak inden I mødes for at afstemme forventninger i forhold til mad, drikke, gaver, tidspunkter, transportmuligheder, fordeling af opgaver eller andet, der kan være relevant for jer.

Tilmeld dig nu, og få en juleaften du ikke glemmer!

Boblberg logo jul