_

Pakker delt ud til sårbare

Organisation
Voksne
Familier

Under corona uddelte Røde Kors pakker til indsatte i landets fængsler og andre sårbare.

Husly  Sted: Hele landet

De indsatte i fængslerne har været nogle af dem, der har været mest isoleret under corona. De måtte ikke få besøg og havde desuden mindre kontakt til personale og andre indsatte end normalt.

Som en opmuntring sendte Røde Kors påskepakker ud til samtlige 4.400 indsatte. De indeholdt blade, lidt sødt og en personlig hilsen.

”Fangerne er endnu mere isolerede end tidligere.”

Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl afleverede personligt pakkerne i Herstedvester fængsel:

”Fangerne er endnu mere isolerede end tidligere. Røde Kors er for alle.”

Pakkerne blev pakket af 50 frivillige, og de vakte stor glæde. En håndfuld indsatte brød fx spontant ud i sang, mens en anden sendte en personlig tak til Røde Kors:

”Jeg vil gerne sige tak, fordi I tænker på os i en svær tid, hvor vi er væk fra vores børn og kære.”

Røde Kors uddelte også pakker til andre sårbare. 750 voldsramte kvinder og familier på landets krisecentre fik en opmuntring. På asylcentrene modtog familierne kit med blandt andet kortspil og kreasager.

Læs mere: rodekors.dk/socialt-arbejde