Nærområderne risikerer at kollapse
Selv om danskerne mener, vi skal hjælpe mere i nærområderne, bliver afstanden mellem behov og hjælp i nærområderne større hver dag. Nødhjælpsrationerne må skæres ned, og nærområderne er nu så pressede, at de reelt risikerer at kollapse, mener ekspert Thomas Gammeltoft-Hansen.
Af Ditte Nørgaard Goor og John Engedal Nissen. Foto: Poul Madsen
Selvom vi i dag giver flere penge til nærområderne, kan hjælpen slet ikke følge med behovet. Det viser en rapport, som analysebureauet ACAPS har foretaget for Røde Kors. I Syrien er behovet lige nu seks gange større end den hjælp, der bliver tildelt. Og som konflikten i landet har bevæget sig ind i sit femte år, ser det ikke ud til, at færre vil få brug for hjælp.
"Selvom vi bruger flere penge, så matcher vi langt fra behovet. Jeg mener, der er en reel mulighed for, at vi vil se stater som Libanon bryde sammen. Nærområderne har brug for at mærke international opbakning," fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder. Her har han beskæftiget sig meget med de nærområder, der ofte dukker op i den politiske debat.
Siden 2011 er der hvert år blevet givet flere penge til at hjælpe mennesker på flugt fra krig. Alligevel er forskellen mellem behov og nødhjælp på sit højeste i ti år. For i samme periode, som midlerne er steget, er behovet eksploderet. For eksempel har kløften mellem behov og nødhjælp i Syrien udvidet sig med 25 procent på bare tre år. Og vi hjælper altså en stadig mindre procentdel af dem, der har behov.
Ekstraordinær flygtningesituation i nærområderne
Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at den globale flygtningesituation er ekstraordinær, og det derfor er svært at følge med behovet og få midlerne til at slå til.
"Inden for de seneste fem år er antallet af flygtninge steget voldsomt. Vi bruger flere midler på den humanitære indsats, men vi imødekommer langt fra behovet. Det er ikke sikkert, at antallet af flygtninge vil blive ved med at stige, men der er større risiko for, at det fortsætter, hvis vi ikke hjælper nu," siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale studier, pointerer, at behovet aldrig har været dækket fuldstændigt, men mener også, at den voksende afstand mellem behov og nødhjælp er et udtryk for besparelser.
"Lige nu har vi en situation, hvor der sker rigtig meget ude i verden. Vi har mange, der er på flugt fra konflikter, men samtidigt har vi finansielle kriser. Og desværre er ulandsbistanden noget af det første, der spares på. Så det er simpelthen svært at skaffe midler nok," fortæller seniorforskeren.
Nærområderne kan kollapse
Hver fjerde beboer i Libanon er på nuværende tidspunkt flygtninge. Kun 55 procent af behovet i landet er dækket, og hver tredje flygtningefamilie, der er bosat i Libanon, har ikke adgang til drikkevand.
Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen mener, der er reel risiko for, at nærområderne smækker dørene i for flere flygtninge eller kollapser helt, hvis gabet mellem behov og hjælp bliver ved med at vokse. For eksempel har Libanon allerede nu lukket ned for store dele af flygtningestrømmen.
"Hvis det sker, så har vi lige pludselig endnu flere flygtninge, som er på vej videre. De kan ende med at lægge det næste naboland ned på samme måde, og for hver gang det sker, så er der ét land mindre til at løfte flygtningebyrden," fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen.
Der er risiko for en dominoeffekt, hvor det massive pres vil lægge nærområderne ned et efter et, og presset vil så til sidst bevæge sig videre mod Europa.
Se kort over nærområderne i Syrien