Katmandus huse vil kollapse, hvis der kommer jordskælv

I 2013 besøgte Troels Donnerborg Kathmandu for at skrive om Røde Kors' arbejde med katastrofeforebyggelse. Troels' artikler er vigtig læsning også idag i 2015, hvor et jordskælv, som forudset, har ramt Nepals hovedstad. Nepal _katmandu _jordskaelv _u
 
 

Af Troels Donnerborg - oprindeligt publiceret 30.04.2013.

Nepals hovedstad Kathmandu er den by i verden, hvor indbyggerne er i størst fare for at dø i et jordskælv. Tag med til byen, der allerede inden katastrofen er blevet døbt ”Det næste Haiti.”

De smalle gyder i Kathmandu er et spindelvæv af kringelkroge. Vi bukker os gennem porte, stiger ned ad glatte trapper af ler, snirkler os ad snævre, mørke gange og ind i baggård, der dufter af udstødning, urin og små tempura-brød, der sprutter i olie.

Jordskælv vil ramme bygninger hårdt

Kun en håndfuld huse er jordskælvssikrede her, og 85 procent af hospitalerne vil være ude af drift i tilfælde af et jordskælv. Så det er ikke så underligt, at den amerikanske organisation Geohazard har udnævnt den nepalesiske hovedstad til at være den by, hvor indbyggerne er i størst risiko for at blive dræbt af et stort jordskælv.

Katmandu har meget tilfælles med Haiti

Historisk set har jordskælv, der måler otte på Richterskalaen, ramt byen cirka hvert 75. år. Og i år er det 79 år siden, et skælv i den kaliber fik halvdelen af byens huse til at kollapse. Eksperterne anslår, at et tilsvarende jordskælv i dag vil såre 200.000, gøre 700.000 hjemløse og dræbe mellem 40.000 og 100.000 mennesker.

Kathmandudalen har foruroligende meget tilfælles med den haitianske hovedstad Port-Au-Prince, da Haiti blev ramt af et voldsomt jordskælv i 2010. Nepal er Asiens mindst udviklede land. Regeringen og den offentlige administration er svag.

Kun tre tosporede, men hullede adgangsveje fører ind til dalen, byen ligger i. Mindre jordskred og trafikuheld kan lukke både veje og broer ind til byen i flere timer. Og her er kun en enkelt international lufthavn.

Indbyggere strømmer til Katmandu

Befolkningstallet i hovedstaden er fordoblet på ti år og hele dalen rummer tre til fire millioner mennesker. 6000 nye boliger skyder op hvert eneste år, og husene er ikke bare blevet flere. De er også blevet skævere, højere og smallere.

13-årige Shristis hus vil kollapse under jordskælvet

Foreberedt på jordskælv: frivillige trænet i førstehjælp 

Derfor træner Røde Kors befolkningen indbyggerne i at redde hinanden ud af murbrokkerne og give førstehjælp og samarbejder med organisationen NSET, der har ekspertise i at jordskælvssikre huse med massive stål og cementbjælker.

Frivillige bliver undervist i førstehjælp - "vi er på gaden, hvis jordskælvet rammer".

Røde Kors' danske mand på stedet, Anders Skjelmose mener, at forberedelsen kan få afgørende betydning: ”Ingen var i gang med at forberede sig på katastrofen, inden Haiti blev ramt. Det er vi her. Graden af forberedelse hænger uløseligt sammen med antallet af omkomne," siger han.