Gør gode fund i sommerlandet

Alleroed195
 
 

Sammen med STYLEPIT giver vi tøjet en ny chance - til gavn for Røde Kors´ hjælpearbejde, klimaet og din pengepunge.

Sommeren over sælger STYLEPIT sammen med Røde Kors retur- og andensorteringsvarer til superlave priser på en række festivaler og arrangementer rundt om i Danmark. Alle indtægter går til Røde Kors´ hjælpearbejde for udsatte mennesker herhjemme og ude i verden.

Mød os her og gør et kup: 

  • Ledreborg Livsstilsdage 29. maj - 1. juni
  • Valdemars Slot, Livstilsmesse 7.-9. juni
  • Langelandsfestival 19.-26. Juli

Vi sælger dame-, herre-, børne- og sportstøj fra forskellige mærker til superlave priser. Nogle af varerne kan have mindre fejl og for eksempel mangle en knap, eller have en søm, der er gået op.

Salg giver god mening

Røde Kors samarbejder med STYLEPIT om salget af disse varer for at undgå, at de skal destureres. Thomas Kromannn, marketing director hos STYLEPIT udtaler: "STYLEPIT engagerer sig i genbrug af vores reklamationer  sammen med Røde Kors, fordi alle indsatser  små som store giver mening i enhver industri, som belaster miljøet. Valget faldt på Røde Kors som samarbejdspartner, da Røde Kors gør et formiddabelt arbejde i at bruge og genbruge tøj og tekstiler til at rejse penge til velgørende formål både herhjemme og ude i verden. Røde Kors gør en reel forskel med de midler de rejser, og det støtter STYLEPIT."