Rå billeder fra fronten

Det østlige Ghouta uden for Damaskus i Syrien har de seneste uger været udsat for voldsomme angreb. Mange hundreder uskyldige civile er blevet dræbt. Området har været under belejring og gentagne angreb i flere måneder, og situationen er nu kritisk.

Vores hjælpearbejdere kæmper sig frem trods den fare, de selv er i. For hjælpen skal frem! Vi uddeler mad til de sultende. Vi redder de tilskadekomne ud af ruinerne. Vi sikrer lægehjælp og medicin til de syge og de sårede. Og vi kæmper for at skaffe brændsel, varmt tøj og ovne til de mange, der er ramt af vinterens kulde.

Du kan her se nogle aktuelle billeder fra fronten, der giver et godt og lidt barskt indblik i krigens voldsomhed. Det er rå billeder, der tydeligt viser, hvor afgørende din støtte er helt i front. Og som også viser det klare mod, det kræver at være hjælpearbejder. Vi sender en daglig tak til disse helte for alt, de gør. 

Tak for din støtte

Som Nødhjælper støtter du fast hver måned og redder liv hver dag. Tak for din støtte, som sikrer, at vi kan nå millioner af syrere med livreddende hjælp.