I første omgang begyndte Mia Møller-Andersen og hendes kollegaer derfor at gå rundt i kvarteret og sludre med folk. De mødte ikke så mange. Langt de fleste af beboerne fulgte retningslinjerne og holdt sig inden døre. De hørte, at mange af beboerne var gode til at hjælpe hinanden med at købe ind og generelt være opmærksomme på hinanden.

”Det kan vi ikke tage æren for. Der er stor sammenhængskraft i boligområder som dem her. Det hører man ikke så tit om i medierne, men folk er generelt gode til at være opmærksomme på hinanden.”

Mia Møller-Andersen og hendes kollegaer oplevede til gengæld også, at der var et stort behov for, at de genåbnede fælleshuset så hurtigt som muligt. Allerede i starten af maj var de klar to timer fra mandag til torsdag. De tog kun dog imod ude på terrassen.

”Der kom rigtig mange. Nogle var bekymret, fordi de havde mistet deres job. Andre for deres børns og skole- og institutionsstart. Desuden kom der rigtig mange ældre. De havde måske ikke så meget på hjerte, men det var tydeligt for dem, at det var enormt trygt for dem at vide, at vi var der. For nogle ældre var det endda nok, at de kunne se os fra deres vindue. Man skal ikke underkende den fysiske tilstedeværelse i et boligområde, som det her.”

Brug for at tage endnu mere kontakt
Mia Møller-Andersen peger på, at nedlukningen har gjort det endnu sværere for de beboere, som ikke har så mange relationer til familie og venner uden for boligområdet.

”Når man ikke har mulighed for at komme i klubberne her, så er det endnu mere sårbart.”

Mia Møller-Andersen vil fokusere endnu mere på den fysiske tilstedeværelse, hvis der kommer en ny runde corona:

”Vi skal blive endnu bedre til at tage kontakt – ringe til Per, Muhammed og Grete. Vi skal være mere opsøgende i forhold til den enkelte beboer, og så skal vi tilbyde de allermest sårbare walk and talks.

Læs mere: lejerbo.dk