..

Ny platform til online sprogtræning

Voksne
Organisation

Da sprogskolerne lukkede ned grundet Covid-19, oprettede Røde Kors sammen med Boblberg en ny platform til sprogtræning kaldet Sprogland.dk

Husly  Sted: Hele landet

Da sprogskolerne lukkede ned grundet Covid-19, havde mange kursister problemer med at holde deres udvikling i dansk vedlige. Derfor oprettede Røde Kors sammen med Boblberg – Sprogland.dk

”Under corona-krisen viste der sig et stort behov for at kunne træne dansk, selvom man ikke kunne mødes ansigt til ansigt. Derfor skabte vi et online supplement til vores lektie - og sprogcafeer. Vi opdagede hurtigt, at vi med dette tilbud kunne nå en anden målgruppe, end dem der plejer at komme i vores cafeer. Flere har fx booket tider på Sprogland for at holde deres danske vedlige efter at have mistet deres job under corona-krisen, mens andre gerne vil træne mundtlig dansk op til eksamen. Vi hjælper folk i alle landets regioner, og vil bestemt fortsætte med både at drive og videreudvikle denne online indsats.” fortæller Nynne Reenberg, der er udviklingskonsulent i Røde Kors.

”Vi opdagede hurtigt, at vi med dette tilbud kunne nå en anden målgruppe, end dem der plejer at komme i vores cafeer. ”

På Sprogland.dk kan alle, der ønsker det, træne dansk sammen med frivillige fra Røde Kors. Det foregår online, hvor man taler sammen via video.

På hjemmesiden kan man booke en tid med en af de frivillige sprogtrænere, som er tilknyttet Sprogland. Og alt efter hvilke behov der er, kan man for eksempel træne ”hverdagsdansk”, få hjælp til at udtale ordene eller hjælp til at forberede en mundtlig danskeksamen.

De frivillige sprogtrænere er ikke rådgivere eller eksperter, men de er en del af Sprogland, fordi de har lyst til at hjælpe. 

Link: boblberg.dk/Sprogland