Kampen ud af kriminaliteten

Da Malik Mathiassen blev løsladt for tre år siden, begyndte den hårde kamp for at lægge kriminaliteten bag sig. For selvom han har motivationen, er det ikke nemt at gå fra indsat til løsladt.Malik Mathiassen_afThomas Evaldsen
 
 

Fredag 12.06.2015. Af Ditte Nørgaard Goor. Foto: Thomas Evaldsen

”Hvor er jeg på vej hen”?

Ordene hænger i luften, og musikken strømmer ud af højtalerne, der fylder det meste af spisebordet. 27-årige Malik Mathiassen tænder en cigaret, og mens den danser til rytmen i venstre hånd, skøjter kuglepennen henover papiret ført af den højre.

Spørgsmålet stammer fra hans egen raptekst. Og det er et spørgsmål, han ofte stiller sig selv. Efter han blev løsladt i 2012, har hver dag handlet om at holde fokus.

Forfulgt af fortiden og fristelser

Den 17. september 2009 hentede to betjente Malik. Anholdelsen resulterede i en dom på fire år og seks måneder.

Malik blev beskikket en advokat, og mens han sad inde, tænkte han meget på den gæld, sagsomkostningerne havde skabt.

”Jeg prøvede at glemme det og skubbe det væk. Men det betød jo bare, at det var et problem, da jeg kom ud,” fortæller den 27-årige.

Hjælp tidligere indsatte - bliv mentor

De økonomiske problemer fulgte Malik ud i virkeligheden, og inden længe fandt rudekuverterne ham. Han havde ikke noget arbejde, da han blev løsladt, og det var svært at få et. Han kunne derfor ikke betale af på sin gæld.

”Bunken voksede bare. Mange af brevene smed jeg ud helt uden at have åbnet. Det var alt for overvældende at skulle forholde sig til,” fortæller Malik.

I fængslet var Malik holdt op med at drikke og ryge hash. Men det resulterede i en ny dårlig vane. Han begyndte at spille. Mens gælden voksede, mærkede Malik fristelsen til at begå ny kriminalitet komme snigende.

”Det har været medvirkende til at skubbe mig ud i de tanker om, at jeg lige kan lave et eller andet kriminelt. I et splitsekund kan det virke som en nem løsning. Men der er så mange mennesker, der vil mig det bedste. Og jeg vil også mig selv det bedste,” fortæller Malik.

Ingen let løsladelse

Det var ikke kun økonomien, der var et stort problem for Malik, da han blev løsladt. Efter at have siddet i syv forskellige fængsler, kom han på udslusningspensionen Engelsborg i Lyngby. Og efter nogle måneder på pensionen kunne han komme på prøveløsladelse, og han var allerede blevet optaget på en ny uddannelse. Men det, om bekymrede Malik allermest ved løsladelsen, var boligen.

”Jeg kunne ikke flytte tilbage til mit barndomshjem. Det miljø var grunden til, at jeg kom ud på et skråplan. Jeg kunne ikke vende tilbage. Men det var så svært at finde en bolig. Det brugte jeg meget tid på at bekymre mig om,” fortæller Malik.

Paradokset var, at Malik ikke kunne blive løsladt uden et sted at bo. Samtidigt var det næsten umuligt at søge bolig fra indersiden af et lukket fængsel.

”Der er mange regler i forhold til telefonopkald i et lukket fængsel. Jeg kunne ikke bare ringe til en masse steder og blive skrevet op til en bolig. Det er sådan nogle småting, der bare bliver kæmpe stressfaktorer”.

Vi besøger indsatte i fængslerne

Malik endte med fem ekstra måneder på pensionen, fordi han ikke kunne prøveløslades uden bolig, og uvisheden om fremtiden sled på selvtilliden. Men den 1. februar 2013 fik han endelig den lejlighed på Amager, hvor han også bor nu.

”Det var første gang siden september 2009, at jeg sådan rigtig sov. På sofaen i min nye lejlighed. Man sover ikke ordentligt i fængslet. Man ligger bare og kigger på væggene og tænker, om der nogensinde kommer til at ske noget godt igen,” husker Malik.

Det holder aldrig op med at være svært

Efter løsladelsen gennemførte Malik en voksen HG på Niels Brock og ventede på drømmeelevpladsen som eventkoordinator. Men den kom aldrig. Og i dag står Malik igen uden noget at tage sig til. Selvom han gerne vil i gang.

”Min største ønske er, at jeg finder den elevplads. For jeg vil gerne være med til at give andre mennesker den glæde ved musikken, som jeg selv har. Musikken har virkelig været min oase,” siger Malik og påpeger, at jobsøgningen generelt kan være svær.

”Nogen spørger mig, hvorfor jeg ikke bare får et job i 7-eleven eller Fakta. Det må da være nemt. Men jeg har en fortid, der gør, at jeg ikke må stå i en kasse og være ansvarlig for penge. Og nogle af de her steder, har jeg jo faktisk også lavet ballade i sin tid,” fortæller Malik.

Sådan hjælper vi indsatte

Hold ud

I dag får Malik uddannelsesstøtte. Han sidder ved sofabordet og skriver tekster. På hans kasket står der to simple ord. Hold ud.

”Folk siger det hele tiden til hinanden i fængslet,” forklarer Malik om kasketten, han selv har designet.

”Jeg siger det tit til mig selv. Alt skal nok gå, hvis bare jeg holder ud,” fortæller han og peger på den indrammede tegning på væggen, hvor ordene står igen.

Tegningen er lavet af kæresten Ronja. Den indeholder alt, hvad der er en del af Malik. Fra mikrofonen til fodboldklubben Fremad Amager. Og fængselstremmerne.

”I takt med at jeg forhåbentligt får mere at lave, som ikke har noget med min fortid at gøre, så falder min fortid lidt i baggrunden. Det bliver til en del af mit livs-CV. Men jeg håber på, at det bliver bedre. Det føler jeg allerede, at det er nu.  Alt uden for fængslet er bedre,” siger Malik og smiler forsigtigt.