Bliv frivillig i integrationsarbejdet

Hvert år får flere tusinde flygtninge og indvandrere opholdstilladelse i Danmark og skal skabe sig en tilværelse i lokalsamfundet. Indenfor de seneste år er antallet af nye flygtninge i kommunerne steget. Bliv Frivillig Integration
 
 

Det er svært at komme til et nyt land. Man føler sig alene og har brug for hjælp til alt det praktiske. Hvad er NEMid? Hvad er Rejsekort? Og hvad er Borgerservice? Du kan som ven med en flygtning vise vej i sociale fællesskaber og i det offentlige Danmark.

Du kan også være fx netværksfamilie for en flygtningefamilie, netværksperson for en enlig flygtning eller være med til at arrangere ferielejre eller hjælp med lektierne.

Vores engagerede frivillige over hele landet gør en kæmpe forskel - og du kan være med!

  • Hvad skal jeg lave?
    Du kan både blive frivillig alene og sammen med din partner eller familie: Vi hjælper med sprog og lektier, støtter hele familier, støtter enlige og unge uledsagede flygtninge og hjælper dem med at finde sig til rette i lokalsamfundet, træner i cykelfærdigheder, tager på udflugter, arrangerer ferielejre, mødes til sociale arrangementer og meget andet.
  • Hvad får jeg ud af det?
    Du giver et helt konkret bidrag til, at nye medborgere føler sig velkomne, og du hjælper med at svare på de spørgsmål, som opstår i mødet mellem to kulturer. Det giver indblik i måske ukendte kulturer – og du får nye venner, ofte for livet.
  • Hvor lang tid tager det?
    Det kan variere meget, hvor meget tid, det tager, men ofte afsætter frivillige cirka et par timer om ugen.