"Jeg troede, jeg ville abortere under tyfonen."

Jenessa på 27 år var højgravid, da tyfonen Haiyan ramte Filippinerne med voldsom kraft sidste år. Ligesom mange andre kvinder fødte hun midt i kaoset efter katastrofen.Jenessa Fodsel Tyfon Fillippinerne Sikre Fodsler
 
 

Fødte 10 dage efter tyfonen ramte
Jenessa fødte sin lille datter, Yehenna, kun 10 dage efter tyfonen ramte i byen Ormoc - en af de byer, der blev hårdt ramt af katastrofen. Jenessa er heldig, fordi hendes fødsel forløb uden komplikationer og hun kunne føde sikkert på et lokalt hospital. Mange andre hospitaler og fødselsudstyr blev ødelagt under katastrofen, hvilket gjorde det svært for de kvinder, der havde brug for særlig behandling i forbindelse med deres fødsel – som f.eks. ved kejsersnit.

Hjælp kvinder som Jenessa: Giv en sikker fødsel

Angst for at abortere 
Jenessa er lykkelig for, fødslen forløb som den skulle. Hun var nemlig panisk angst for at abortere under tyfonen, fordi hun var så bange. Men bag den nybagte lykke lurer alle bekymringerne - for de vilkår datteren Yhenna skal vokse op under.

Mit barn skal vokse op i murbrokker
”Vores hus er fuldstændigt ødelagt. Vi bor nu i et lille telt, vi har lånt af naboerne. Der er mange huller i, så det drypper ind, når det regner, " fortæller hun. Men Jenessa drømmer. Om at Yhenna får en god uddannelse. At datteren er sund og rask. Og at familien vil klare sig.

”Min største drøm er, at vi vil komme os over katastrofen, får genopbygget vores hus og blive sammen som familie.”

Sådan kan du hjælpe kvinder som Jenessa
Du kan være med til at hjælpe kvinder som Jenessa med at overleve fødslen, næste gang katastrofen rammer. Med din hjælp kan vi sikre, at fødende kvinder får den helt rigtige behandling fra læger og jordemødre - også midt i ødelagte katastrofeområder.