"Jeg var så bange for, at noget skulle gå galt."

Asir er kun 17 år. Alligevel har hun været igennem noget, de færreste kvinder prøver i deres liv. At føde et barn ved sædefødsel – helt alene, uden hjælp.Jenna Fodte Alene Laos Sikre Fodsler
 
 

I Asirs landsby føder kvinderne uden hjælp

Asir bor i en lille fattig landsby langt oppe i bjergene i det nordlige Laos. Langt fra sundhedsklinikker og hospitaler. Uden adgang til rent vand og sanitet.

Ofte er transportudgifterne til hospitalet for store for de familier, der i forvejen har så lidt. Og under regntiden bliver det næsten umuligt at køre på de smalle, snoede og lerede veje til og fra den fjerntliggende landsby. Derfor føder de fleste af landsbyens kvinder i deres eget hjem – uden hjælp fra en jordemoder.

Små komplikationer kan blive livsfarlige

Uden hjælp fra en jordemoder kan selv små komplikationer pludselig kan blive livsfarlige. Det er bl.a. fødsler i landsbyer som Asirs, der giver Laos en af de højeste dødsrater for fødende kvinder. Her dør fire ud af 1000 kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Start online indsamling for fødende kvinder

Asir fødte sit første barn, en lille pige, under regntiden. Derfor var hun nødt til at føde hjemme i landsbyen. Og det gjorde hende rædselsslagen for, at der skulle opstå komplikationer, når hjælpen var så langt væk.

"Jeg var så bange for, at noget skulle gå galt. Det er jo mit første barn, og jeg har aldrig født før", fortæller hun.

Og Asir havde god grund til at være bange. For det lille barn vendte forkert i maven, og derfor kunne fødslen nær være gået galt.

Pressede selv sin datter ud: " jeg var bange for at hun skulle dø"

En ældre kvinde i landsbyen forsøgte at hjælpe hende under fødslen, men Asir var bange for, at kvinden skulle skade hende eller barnet. Derfor endte Asir med at presse barnet ud helt alene – et barn der kom med benene først.

Selvom både mor og barn overlevede fødslen, har den barske oplevelse alligevel sat sig dybe spor i den 17-åriges sind.

"Jeg var virkelig bange for at dø, og jeg var bange for, at mit barn skulle dø."

Landsbyen har nu fået en frivillig Røde Kors fødselshjælper

Asirs landsby har nu fået tilknyttet en frivillig fødselshjælper fra Røde Kors, der fremover kan bistå ved fødsler, når kvinderne ikke har mulighed for at komme på hospitalet.

Du kan hjælpe os med at hjælpe flere landsbyer som Asirs, så kvinder ikke behøver at risikere deres liv og deres børns liv, når de føder.