Uden støtte til at opbygge et nyt liv efter volden kan det blive svært ikke at falde tilbage til det, man kender. Det kan vi desværre se i statistikkerne, hvor én ud af fire kvinder på krisecenter er gengangere. For at bryde voldens cyklus er der behov for en helhedsorienteret indsats til både voksne og deres børn, der rækker ud over den akutte hjælp i tiden lige efter, man har forladt den voldelige relation. Vi anbefaler derfor, at kommende politiske handlingsplaner fokuserer på efterværn til ofre for vold, og at relevante aktører fra bl.a. civilsamfundet bliver inddraget i det arbejde. Derudover anbefaler vi, at Social- og Boligministeriet igangsætter en afdækning af den hjælp, kommunerne i dag tilbyder ofre for vold efter fraflytning fra krisecentrene – både til de voksne og til deres børn. 

Manglende økonomi og usikkerhed omkring boligsituationen udgør ofte en væsentlig barriere i forhold til at forlade den voldelige relation og i forhold til at komme på fode igen efter et voldeligt forhold. Det kan for mange voldsudsatte være svært at finde overskuddet til at skabe et trygt og velfungerende hjem, hvilket har konsekvenser for familiens trivsel. Vi anbefaler derfor, at der bliver oprettet en statslig pulje, som civilsamfundsaktører, kommuner mv. kan søge, der giver disse aktører mulighed for at tilbyde voldsudsatte økonomisk opstartsstøtte og hjælp til at etablere et velfungerende hjem i form af tilskud til indskud til bolig, flytning, basale møbler, tøj og legetøj til børn m.m.

Social isolation og ensomhed som konsekvens af volden kan forhindre voldsudsatte og deres børn i at komme videre i livet. Hvert år er over 30.000 børn vidner til vold i hjemmet, og mange oplever traumer, udvikler angst, tilknytningsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Her kan civilsamfundet bidrage med støtte og netværk. Frivillige fra Røde Kors hjælper voldsudsatte og deres børn til at falde på plads i et nyt hjem og en ny hverdag med alt, hvad det indebærer af arbejde, skole, venskaber og fritidsinteresser. Vi anbefaler, at henvisning til efterværn fra civilsamfundet indskrives som et ”skal-krav” i Servicelovens § 109, så kommunerne, krisecentre og andre relevante aktører systematisk henviser videre til tilbuddene i civilsamfundet.