Akademiker med fingrene i mulden

Bil- og charterturene i barndommen til blandt andet Østrig, Ungarn og Mallorca, samt et rejseleder-job i 1980-erne til Grækenland, Tunesien og London var med til at åbne Tinas øjne for verden.  At det internationale skulle blive uddannelsesvalget og levevejen, var derfor oplagt.

Hun vidste også ret sikkert, at hun skulle ud af en akademisk vej, men vaklede mellem astronomi, arkæologi og jura - det sidste med udsigten til et muligt arbejde på en ambassade.

Det har imidlertid været en uddannelse fra Handelshøjskolen (nu CBS) i  international økonomi og udvikling, samt Røde Kors træning i nødhjælpsorganisering , der har bragt Tina ud til flere af verdens brændpunkter såsom Haiti, Yemen og Sydsudan. Før det var hun afsted med andre nødhjælpsorganisationer til flere lande i Mellemamerika.

Thumbnail
Thumbnail

Tinas mange funktioner har spændt vidt : over uddeling af nødhjælp, field trips, organisering af træninger og workshops til skrivebordsarbejde med dokumentation og udvikling af indsatser i de pågældende lande og budgetter og håndtering af finanserne. 

Det ene år har den stået på uddannelse af unge i krigens regler i Tunesien – det næste år opfølgning på uddeling af mad blandt sultende i Sydsudan. Mixet og vekselvirkningen mellem teori og praksis passer Tina godt:

”Det er tilfredstillende at være med til at bygge lokal kapacitet op, som jeg var med til i blandt andet i Mellemøsten . Samtidig kan jeg godt lide at være i felten og komme helt tæt og møde dem, vi hjælper.”

Tina beskriver således et besøg hos  sultende sydsudanesere som noget af det mest skelsættende, hun har oplevet:

”Vi var på et tidspunkt ude at besøge en landsby for at følge op på, hvad folk havde fået af mad og hjælp i forhold til det planlagte. Vi snakkede med godt 80 familier, og omkring 90 procent af dem havde delt deres nødhjælp med andre familier, selvom de ikke havde behøvet at gøre det. Det var familier, der var vendt tilbage til området efter uddelingen og derfor ikke havde fået noget. Det gjorde stort indtryk på mig, at man delte det lidt man havde, og ikke bare tænkte på sig selv og sine egne. At de viste medmenneskelighed og ordentlighed, selvom de selv var hårdt presset og vitterligt intet havde.”

Som høj, pæn,  lyshåret og vestlig kvinde kunne man tro, at Tina ville være eller føle sig særligt udsat, men sådan har hun ikke haft det. Faktisk har hun flere gange oplevet, blandt andet i Haiti, at de lokale var særligt opmærksomme på hende og gerne ville beskytte hende i de anspændte situationer, der kunne opstå for eksempel i forbindelse med uddeling af nødhjælp.

I Yemen gjorde hun sig en del tanker om risikoen for kidnapning, og var opmærksom på at dække sit lyse hår, når hun gik ud . Og så i øvrigt bevæge sig og opføre sig så opmærksomt som muligt.

At hun kan bevare roen i pressede situationer blev  testet i Yemen foråret 2015, da hun og en kollega befandt sig i et delegathus , mens det regnede ned over området med bomber fra luftangreb . De var i venteposition til en evakuering i flere døgn, og kom til sidst sikkert ud med fly.

Når hun ser tilbage på episoden tænker Tina mest på, at hun var rigtig ked af at forlade og efterlade lokale kolleger, men at det også spillede ind, at sikkerheden altid må komme først. Desuden må man nogle gange erkende, at man selv ikke kan gøre noget i meget tilspidsede situationer og måske ender med at koste tid og ressourcer fra andre, så de ikke kan hjælpe dem, der har mest brug for det. 

Efter et kort sommerferie-stop har Tina startet sin mission i Grækenland, hvor hun ser meget frem til at komme til at arbejde med de mange  flygtninge, der er strandet på øerne og det græske fastland.

Hun interesserer sig meget for historie og håber, at der bliver lidt fritid til at besøge nogle af de museer og udgravninger, som landet er så rigt på.

”Jeg synes, at det giver en anden dimension i arbejdet med kriser og katastrofer, at være i lande med en lang historie og rig kultur, ikke mindst i så spændende lande som for eksempel Yemen og Tunesien. Måske er  det også med til at give mig en lidt bredere viden og afsæt, når vi planlægger vores indsatser i de pågældende lande.”

TINA AGERBAK: BLÅ BOG

  • Født 1963 i København på Vesterbro
  • Vokset op i Århus med 1 søster.
  • Har været udsendt for Røde Kors til Haiti, Jordan, Yemen, Sydsudan og Grækenland
  • Arbejder med  organisering af nødhjælp og udvikling af lokale Røde Kors selskaber med lokalt beredskab til at sætte hurtigt og effektivt ind i katastrofer.
  • 8 års erfaring i Røde Kors fra Haiti, Jordan, Yemen, Sydsudan og Grækenland
  • Uddannet i international økonomi og udvikling (cand. Merc. Int.) fra Handelshøjskolen i København (nu CBS)

Som høj, pæn,  lyshåret og vestlig kvinde kunne man tro, at Tina ville være eller føle sig særligt udsat, men sådan har hun ikke haft det. Faktisk har hun flere gange oplevet, blandt andet i Haiti, at de lokale var særligt opmærksomme på hende og gerne ville beskytte hende i de anspændte situationer, der kunne opstå for eksempel i forbindelse med uddeling af nødhjælp.

I Yemen gjorde hun sig en del tanker om risikoen for kidnapning, og var opmærksom på at dække sit lyse hår, når hun gik ud . Og så i øvrigt bevæge sig og opføre sig så opmærksomt som muligt.

At hun kan bevare roen i pressede situationer blev  testet i Yemen foråret 2015, da hun og en kollega befandt sig i et delegathus , mens det regnede ned over området med bomber fra luftangreb . De var i venteposition til en evakuering i flere døgn, og kom til sidst sikkert ud med fly.

Når hun ser tilbage på episoden tænker Tina mest på, at hun var rigtig ked af at forlade og efterlade lokale kolleger, men at det også spillede ind, at sikkerheden altid må komme først. Desuden må man nogle gange erkende, at man selv ikke kan gøre noget i meget tilspidsede situationer og måske ender med at koste tid og ressourcer fra andre, så de ikke kan hjælpe dem, der har mest brug for det. 

Efter et kort sommerferie-stop har Tina startet sin mission i Grækenland, hvor hun ser meget frem til at komme til at arbejde med de mange  flygtninge, der er strandet på øerne og det græske fastland.

Hun interesserer sig meget for historie og håber, at der bliver lidt fritid til at besøge nogle af de museer og udgravninger, som landet er så rigt på.