Thumbnail

5 forskellige slags krige

Krig er ikke bare krig. Der er den gammeldags slag og den moderne slags. Der er borgerkrig og den såkaldt asymmetriske krig. Og så er der krig om mad og vand.

Krig

 

 

 

 

MODERNE KRIG i Tyskland, Europa og det meste af verden 

Det lyder måske underligt at kalde 2. Verdenskrig for en moderne krig, når den sluttede i 1945. Men meget af det, vi i dag forbinder med krig, dukkede op for første gang under 2. Verdenskrig: bombefly, radarer, ubåde og raketter.  

De mange moderne våben betød, at krige går ud over mange flere civile, end de ’gammeldags’ krige. For eksempel var en ud af ti dræbte under 1. Verdenskrig civil. I moderne krige er ni ud af ti dræbte civile! I det hele taget døde rigtigt mange – både soldater og ikke-soldater – under 2. Verdenskrig: Omkring 62 millioner mistede livet i krigens år 1940-45. 

Det var blandt andet på baggrund af den nye slags krig og de mange tabte menneskeliv, at Genève-konventionerne blev udvidet og opdateret i 1949.

GAMMELDAGS krig i Danmark

I 1864 var Danmark i krig mod Østrig og en del af Tyskland. Krigen skyldtes blandt andet, at Danmark og Tyskland var uenige om, hvilket land Slesvig-Holsten hørte til. Danmark tabte krigen. Dermed blev Slesvig-Holsten tysk, og Danmark endte som et noget mindre land. 

På den tid så krigene anderledes ud end i dag: Soldaterne kæmpede mand mod mand på slagmarker fjernt fra byerne og fjernt fra kvinder, børn og andre almindelige mennesker. I 1864 kunne Danmark dog ikke stille ret meget op: Vi havde kun halvt så mange soldater som fjenden.

BORGERKRIG i Bosnien

Krigen startede, da Bosnien erklærede sig uafhængigt af Jugoslavien i 1992. Men der var mange, der blev vrede over Bosniens planer om at løsrive sig. Det blev nabolandene Kroatien og Serbien. Og det blev de serbere, kroatere og muslimske bosniakker, der boede side om side inden for Bosniens grænser. 

Vreden endte med borgerkrig. Og oven i købet kæmpede serberne og kroaterne for, at der ikke skulle være nogen andre befolkningsgrupper – for eksempel bosniakker – der hvor de selv boede. Derfor var der mange eksempler på, at folk blev fordrevet eller ligefrem dræbt, fordi de ikke lige tilhørte den rigtige befolkningsgruppe.

Krigen stoppede i 1995, da serberne, kroaterne og bosniakkerne underskrev en fredsaftale.

MÅ MAN BOMBE EN BRO FYLDT MED KVINDER OG BØRN?

Du må gerne bombe broen, selvom der er civile. Men kun hvis det er absolut nødvendigt af militære grunde. Og som soldat skal du tage stilling til, hvad du opnår ved at bombe broen. Er det så vigtigt, at det er ok, at uskyldige civile mister livet? 

Det er altså en afvejning, som er rigtig svær. Under alle omstændigheder skal du og militæret tage så mange forholdsregler, I overhovedet kan, for at begrænse antallet af civile, der må lade livet.

ASYMMETRISK KRIG i Afghanistan

En krig er ikke altid mellem to lande eller to befolkningsgrupper. Det kan også være, når en stor og stærk part slås mod en mindre og nærmest usynlig part. Et eksempel er krigen i Afghanistan, hvor store USA – og mere end 40 andre lande – kæmper mod forholdsvis lille Taliban.

Faktisk er det ikke helt usædvanligt, at de store har svært ved at vinde sådan en asymmetrisk krig. Det er der mange eksempler på: For eksempel Vietnam-krigen, hvor USA og Frankrig havde det svært mod vietnameserne. For som i Talibans tilfælde kan der være en fordel i at være små, hurtige, usynlige og på hjemmebane. Taliban kender nemlig Afghanistans ørken og smutveje, og så er de desperate – eller frække – nok til at gemme sig mellem civile og bruge for eksempel børn som en slags menneskeligt skjold.

 

KRIG OM MAD OG VAND i Darfur

Nogle krige starter, fordi en gruppe mennesker gerne vil være uafhængige af deres land eller gerne vil vælte regeringen. Andre fordi et land mener, det har ret til et andet lands territorium. Og andre igen på grund af gammelt had mellem befolkningsgrupperne.

Krigen i Darfur i Sudan i Afrika er en lidt anden slags krig: Den startede i 2003, og – blandt flere andre ting – handler den om, at der ikke er vand nok i det tørre, varme land. Så hvem skal have vand at drikke, til markerne og til dyrene? Det er stadig et problem, som resulterer i krig, undertrykkelse og etniske udrensninger.

KONTAKT SKOLETJENESTEN

Mandage og torsdage fra kl. 10-12 på tlf: 35 25 93 49 

Mail: skoletjenesten@rodekors.dk