Baggrunden for krigen
Korea har været en japansk koloni siden 1910 og indtil afslutningen på Anden Verdenskrig, og koreanerne nærer derfor et stort had til japanerne.
Læs hele teksten
Baggrunden for krigen
Under Anden Verdenskrig kæmper japanske tropper på samme side som de tyske mod de allieredes styrker med USA i Spidsen. Mod krigens slutning går amerikanske soldater ind i den sydlige del af Korea, mens Sovjetiske soldater rykker ind i den nordlige del af Korea.
Da Japanerne overgiver sig til de allierede styrker efter USA har smidt to atombomber over Hiroshima og Nagasaki aftaler USA og USSR at japanske soldater i Korea skal overgive sig til hhv. USA i mod syd og Sovjetunionen mod nord.
Luk igen
1948
Soldaterne blev trukket hjem. I Sydkorea indsatte amerikanerne den konservative Syngman Rhee, som havde opholdt sig i USA under krigen og var optaget af kapitalismen som økonomisk og politisk model for samfundet.
Læs hele teksten
1948
Soldaterne blev trukket hjem. I Sydkorea indsatte amerikanerne den konservative Syngman Rhee, som havde opholdt sig i USA under krigen og var optaget af kapitalismen som økonomisk og politisk model for samfundet. I Nordkorea bliver Kim Il Sung indsat som midlertidig leder. Sung havde opholdt sig i USSR siden 1920 og lært hvordan man skaber et kommunistisk samfund.
Målet er at Korea skal genforenes til én stat, men det planlagte valg blev aldrig gennemført. Begge ledere udtaler, at de vil genforene Korea under deres ledelse. Situationen er uholdbar.
Luk igen
Foto: Department of Defense
1949
En borgerkrig er under opsejling, men hvad der tyder på at blive en lokal konflikt ender som en international konflikt grundet den kolde krig.
- NATO grundlægges
- Sovjetunionen sprænger sin første atombombe.
- Den 1. oktober udråber Mao-Tse-Tung Den Kinesiske Folkerepublik
Luk igen
Sep-nov 1950
Den amerikanske general McArthur leder et overraskende modangreb, krigen vender og efter 12 dages voldsomme kampe er Seoul atter i Sydkoreanske hænder. 200.000 nordkoreanske soldater er nu faldet og 135.000 er taget til fange.
Læs hele teksten
Sep-nov 1950
7/10: FN bakker op om USA’s ønske om at udrydde kommunismen udenom USSR.
Oktober: McArthur og hans hær rykker helt frem til den kinesiske grænse og intager den nordkoreanske hovedstad Pyoungyang.
November: FN-styrker trænger over grænsen til Kina.
24/11: En kinesisk hær på over 300.000 mand overrasker FN-styrkerne, og soldater flygter.
Luk igen
Foto: Naval History and Heritage Command
Jun-jul 1950
I sommeren 1950 krydser Nordkoreanerne den 38. breddegrad og en uge senere har de intaget Seoul. Efter hårde kampe og en optrængen af 45.000 amerikanske soldater, sender Danmark hospitalsskibet Jutlandia til Korea.
Læs hele teksten
Jun-jul 1950
25/6: Nordkoreanerne krydser den 38. Breddegrad og en uge senere har de intaget Seoul.
27/6: FN diskuterer problemet og beslutter i Sikkerhedsrådet at gå ind og hjælpe mod Syd.
1/7: De første amerikanske styrker ankommer.
18/7: De 45.000 amerikanske soldater bliver trængt op af nordkoreansk militær. 40 FN-lande sender hjælp.
Den danske regering bliver enige om at sende hospitalsskibet Jutlandia.
Luk igen
Januar 1951
McArthur angriber imod ordrer. Jutlandia afsejler til Korea. Med en bestæning på 100 mand og 100 sygefagligt personale er skibet i stand til at behandle 300 patienter på en gang.
23. september 1944
Stay Put! Den norske regerings forbindelsesofficer til den militære overkommando i London giver ordren i et notat, der indeholder retningslinjer. Bliv hvor I er. Alle grænser vil blive holdt lukkede. Ingen hjælpeorganisationer kan regne med tilladelse til at operere i områder kontrolleret af De Allierede. Årsagen var, at en afslutning af krigen stod over alt andet. Ordren var en spand iskoldt vand på alle planer om at hente fanger ud, før krigen var slut. Men planlægningen og forhandlingerne fortsatte både i Danmark og i Norge. Ifølge historiker Hans Sode Madsen foregik der allerede her sonderinger fra Ditleffs side rettet mod hans personlige bekendte greve Folke Bernadotte, som et forsøg på at skabe plan, mens det danske udenrigsministerium arbejdede for at lempe forholdene for danske fanger og give politifolkene status af krigsfanger. Socialministeriet fortsatte sin hjælp gennem Røde Kors pakker til danske fanger.
Luk igen
Foto: Naval History and Heritage Command
Forår/sommer 1951
Langtrukne kampe langs den 38. Breddegrad. Nålestiksoperationer og modangreb. Flere tab og mange krigsfanger.
Læs hele teksten
Forår/sommer 1951
11/4: McArthur fyres pga. egenrådighed og illoyalitet over sin præsident, Truman.
23/6: På årsdagen for krigen holder FN’s norske generalsekretær Trygve Lie en tale, der opfordrer til våbenhvile.
10/7: De første forhandlinger om fred indledes. Forslag om at afholde første møde på Jutlandia, men Nordkorea stiller modkrav om at mødes på deres side. Forhandlinger om krigsfanger og mødested trækker i langdrag og det skal tage endnu 2 år før krigen afsluttes!
29/7: Repræsentanter fra Syd og Nord mødes ved “Fredspagoden” ved d. 38. Breddegrad. I november udskrives en aftale om at standse kampene.
Luk igen
Foto: Department of Defense
2. november 1952
Den konservative General D. Eisenhower afløser den demokratiske Truman ved valget i USA og sætter en mere konfronterende stil mod Nordkorea.
Læs hele teksten
2. november 1952
Den konservative General D. Eisenhower afløser den demokratiske Truman ved valget i USA og sætter en mere konfronterende stil mod Nordkorea. Om nødvendigt må kommunismen bekæmpes med A-våben. Og der bliver da også fløjet springklare a-våben til de amerikanske baser på Filippinerne.
Stalin og Mao planlægger at udfordre USA til storkrig med Atomvåben og sætter kinesiske tropper ind i Korea.
Da Stalin dør den 5. februar 1953 har USSR en midlertidig kollektiv ledelse indtil Nikita Krustjov vælges som ny leder. Han går ind for fredelig sameksistens.
Luk igen
Foto: Department of Defense
1953
Forhandlinger om våbenstilstand i Korea. Fangeudvekslingen kommer i gang. Våbenhvilen underskrives!
Læs hele teksten
1953
Forhandlinger om våbenstilstand i Korea. Fangeudvekslingen kommer i gang. Våbenhvilen underskrives!
I alt er 4 millioner mennesker blevet dræbt eller såret under Koreakrigen. 1 million er blevet drevet på flugt. I forhold til landets størrelse overstiger tabene hvad vi tidligere har set i første og anden verdenskrig og siden under Vietnamkrigen.
Med hjælp fra bl.a. FN og Røde Kors bliver Sydkorea hurtigt genopbygget. Nordkorea får hjælp fra Kina/Sovjet, men lider voldsom hungersnød op gennem 90’erne og i 1997 lever ¼ af befolkningen på eller under sultegrænsen, men landet nægter at modtage hjælp.
Luk igen
