Alt, du bør vide om sygdomme hos syriske børn på flugt

Hvilke sygdomme får syriske flygtningebørn i nærområderne? Hvad bliver de syge af? Og hvad betyder det for dem? Vi giver dig et overblik.

TEMA: Børnesygdomme

Jeg er i gang med at researche på, hvilke sygdomme der hyppigst rammer syriske børn i nærområderne. Og jeg vil gerne tage dig med i mit journalistiske værksted, så du kan få et indblik i, hvordan jeg er nået frem til mine konklusioner.

Julie Lorenzen
Journalist og pressemedarbejder
Ibrahim Malla
Foto, IFRC

Mit mål er at lave en liste over de sygdomme, der er de mest almindelige og de mest frygtede og finde ud af, hvorfor børnene bliver syge, og hvad det kan betyde for dem. Så hvis du læser med, bliver du klogere på:

Inden jeg startede min research, havde jeg en forestilling om, at de mest almindelige sygdomme hos de syriske flygtningebørn i nærområderne ville være alvorlige sygdomme som polio, mæslinger og meningitis. De kommer jo fra et krigsramt land, hvor sundhedssystemet er brudt helt sammen, og hvor vaccinationsraterne er faldet markant.

 

Thumbnail
Nyfødt syrisk baby bliver undersøgt. Foto: Maria Santto - Finsk Røde Kors

Men sådan viser det sig ikke at være. Nok er disse sygdomme tilstede. De er både frygtede og farlige. Og der er risiko for epidemier. Men det er noget helt andet, der plager børnene allermest.

Mine øjne løber ned over skærmen for at læse den ene rapport efter den anden. På mit skrivebord ligger stakke af papirer - alt lige fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) statusrapporter om sundhed i nærområderne til Syrien til forskellige opgørelser fra de amerikanske sundhedsmyndigheder om de syriske børns sundhedstilstand og rapporter fra forskere i international sundhed om vaccinationsdækning og brug af sundhedsydelser blandt syriske flygtninge. Det er svært at få et samlet overblik over, hvad de syriske børn i nærområderne fejler, da der ikke findes én rapport, der belyser det samlede sygdomsbillede.

Men ud fra en sammenstykning af de rapporter, jeg har læst, og de samtaler jeg har haft med en af vores læger i Libanon, med Shannon Doocy, der er professor i international sundhed hos Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health og med børnelæge Alexandra Kruse fra Hvidovre Hospital, har jeg forsøgt at lave en liste over de sygdomme, som er de mest hyppige blandt syriske flygtningebørn i nærområderne. Jeg har også valgt at tage de sygdomme med, som er de mest frygtede for at give dig det bedste overblik over børnenes samlede sygdomsbillede. Men inden du får den endelige liste over de hyppigste eller mest frygtede sygdomme, får du lige lidt baggrund om, hvorfor det lige præcist er de sygdomme, som er med.

 

Det fejler de syriske børn

Professor Shannon Doocy fortæller på baggrund af den forskning, hun har lavet i Libanon og Jordan, at diare og luftvejsinfektioner er blandt de allermest hyppige sygdomme hos de syriske flygtningebørn. Det kan du blandt andet læse i denne rapport fra 2017, hun har været med til at lave om syriske flygtningebørns brug af sundhedsydelser i Jordan. 

Jeg vil gerne vide, hvad luftvejsinfektioner mere specifikt dækker over, så jeg ringer til en af vores læger i Libanon. Hun fortæller, at det typisk er influenza, halsbetændelse og mellemørebetændelse, børnene får. Og i forhold til hyppigheden af diare hos de syriske flygtningebørn i nærområderne, står der i en rapport offentliggjort i tidsskriftet ’Conflict and Health’ i 2016, at prævalensen af diare blandt syriske flygtningebørn under 5 år er højere i det nordlige Libanon (33,3%), og i Irak (32,8%), end den var i Syrien før krigen (8,1%).

 

 

Hudsygdomme er et stort problem hos mange af de syriske flygtningebørn i nærområderne. Det kan du blandt andet læse i den ovenfor nævnte rapport fra professor Shannon Doocy. Denne rapport fra Læger Uden Grænser fra 2017 dokumenterer det samme for børnene inde i Syrien:

Vores læge i Libanon fortæller, at børnesår er en af de mest hyppige hudlidelser, hun ser hos de syriske flygtningebørn. Derfor kommer den med på listen, selvom der også er mange andre hudlidelser, som plager børnene, for eksempel fnat og lus.

I den store flygtningelejr Zaatari for syriske flygtninge i Jordan viser undersøgelser, at så mange som 48,4% af børnene under 5 år lider af blodmangel, mens tallet er 26,1% for børnene uden for lejren. Og i Libanon er det et sted mellem 13,9% og 25,8% af de syriske flygtningebørn, der har blodmangel. Det står i denne rapport fra 2016 offentliggjort i tidsskriftet ’Conflict and Health’:

Blodmangel er godt nok mere et symptom end en egentlig sygdom. Men den er så hyppig blandt de syriske flygtningebørn og kan have så alvorlige konsekvenser for dem, at jeg har valgt at tage den med på listen alligevel.

Jeg taler med børnelæge Alexandra Kruse, der screener flygtningebørns sundhedstilstand, og hun fortæller, at posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) er en meget hyppig lidelse hos de syriske børn. Det bekræfter vores eget sundhedspersonale i Libanon. Og i en rapport offentliggjort i tidsskriftet ’Conflict and Health’ i 2015 om, hvilke effekter krigen i Syrien har på syriske børns sundhed, står der, at 76% procent af de syriske flygtningebørn i Libanon i 2013 havde PTSD:

 

 

De mere frygtede sygdomme som mæslinger, meningitis og hepatitis A findes skam også blandt de syriske flygtningebørn i nærområderne, selvom de ikke er de allermest almindelige. Det fremgår blandt andet af denne oversigt fra de libanesiske sundhedsmyndigheder over, hvilke smitsomme sygdomme der var blandt syriske flygtninge i Libanon i 2017.

- I oversigten kan du blandt andet se, at der var 47 registrerede tilfælde af mæslinger, 61 tilfælde af meningitis og 122 tilfælde af hepatitis A hos syriske flygtningebørn. Disse sygdomme kan have meget alvorlige konsekvenser, så de er med på listen som nogle af de mest frygtede sygdomme, syriske flygtningebørn i nærområderne kan få.

Og der er en velbegrundet frygt hos mine kilder for, at børnene kan risikere at blive smittede med polio, selvom denne sygdom heldigvis endnu ikke er kommet til nærområder som Jordan og Libanon. Der har dog været adskillige udbrud inde i Syrien, så risikoen for, at sygdommen spreder sig, er bestemt tilstede, fordi alt for få børn er vaccinerede (det kommer vi tilbage til). Derfor må den med på listen over de mest frygtede sygdomme, syriske flygtningebørn i nærområderne risikerer at få.

Nå, nu er det vist ved at være tid til at præsentere den endelige liste med 11 sygdomme, som enten er de mest hyppige eller de mest frygtede blandt syriske børn i nærområderne. Listen kommer her:

  • Influenza
  • Halsbetændelse
  • Mellemørebetændelse
  • Diare
  • Børnesår
  • Blodmangel
  • Posttraumatisk stresssyndrom
  • Mæslinger
  • Meningitis
  • Hepatitis A
  • Polio
Thumbnail
Aisha kigger på sin lillesøster der har haft feber i 3 dage - de er flygtet til Jordan Foto: Dan Vernon

 

Derfor bliver syriske flygtningebørn i nærområderne syge

Manglende vaccinationer, dårlige boliger og uhygiejniske forhold uden adgang til toiletter og rent vand gør syriske flygtningebørn syge.

Jeg har nu fået afdækket, at de syriske flygtningebørn primært bliver ramt af helt almindelige sygdomme som luftvejsinfektioner, diare og hudinfektioner men også risikerer at få de mere alvorlige sygdomme som mæslinger og meningitis.

Jeg må vide noget mere om, hvorfor det netop er disse sygdomme, der rammer børnene. Jeg ringer derfor til Shannon Doocy, der er professor i international sundhed fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i Baltimore. Hun har forsket i syriske flygtningebørns sundhed i nærområderne.

”I Libanon og Jordan bor en stor del af flygtningene i ufærdige bygninger og telte. Det er små områder, hvor man bor tæt sammen, og det er koldt. Ofte er der ingen opvarmning. Og hvis der er, så er det en ovn, som folk bruger indenfor uden udluftning. Det kan give luftvejsinfektioner.”

”Og når hygiejnen er dårlig, og der ikke er rent drikkevand eller adgang til toiletter med træk og slip, så kan man få diare,” fortæller hun.

Disse faktorer kombineret med forurenet mad gør sig også gældende for sygdommen hepatitis A, som er brudt ud i Libanon. Størstedelen af de smittede, syriske flygtninge er børn under 10 år, fastslår en endnu ikke offentliggjort national handleplan fra de libanesiske sundhedsmyndigheder og en række FN-organisationer, jeg har fået lov at kigge i – men desværre ikke kan linke til.

Alt for få syriske børn er vaccinerede

Sygdomme som mæslinger og meningitis samt risikoen for polio opstår blandt andet, fordi vaccinationsdækningen for de syriske børn er faldet markant som følge af krigen. Før krigen brød ud i 2011, var flere end 90% af de syriske børn vaccineret – tre år senere var det tal ifølge WHO faldet til 54% fremgår det af situationsrapporten fra 2015:

 

Situationsrapport: Regional Situation Report, April 2015 - WHO response to the Syrian crisis Læs også: Røde Kors alarmeret over manglende vacciner til syriske børn →

Og selvom der er vaccinationskampagner, og de jordanske og libanesiske myndigheder arbejder hårdt for at få de syriske flygtningebørn vaccineret, så kalder Shannon Doocy vaccinationsdækningen i de to lande for ”bekymrende lav” og ikke i nærheden af WHO’s anbefalinger.

Dårlig kost giver syriske børn blodmangel

Når så mange syriske flygtningebørn i nærområderne lider af blodmangel, skyldes det ofte et underskud af jern som følge af en dårlig og mangelfuld kost. Og det er et stort og voksende problem hos de syriske flygtninge i nærområderne. En FN undersøgelse fra 2017 af syriske flygtninges kost viste for eksempel, at flere end hver tredje syriske familie havde en kost, der var på grænsen til at være mangelfuld. Og 59% havde inden for de seneste syv dage ikke fået en kost rig på jern

Så farlige kan helt almindelige sygdomme være

Sygdomme som influenza og halsbetændelse kan have alvorlige komplikationer, hvis man er et svækket, syrisk barn på flugt.

Langt de fleste syriske flygtningebørn kommer sig over sygdomme som diare eller halsbetændelse, men de har alligevel større risiko for at udvikle alvorlige komplikationer, end danske børn har.

For det første fordi de bor tæt sammenstuvet under usle forhold i kolde, utætte boliger med dårlig hygiejne. Det gør dem langt mere udsatte for at blive syge. Og for at sygdommene kan udvikle sig.

Og fordi deres kost ofte er mangelfuld, er der større risiko for, at børnene er fejlernærede og har mindre at stå imod med.

Det er ikke overraskende, at sygdomme som mæslinger, polio og meningitis kan have alvorlige konsekvenser, hvis man bliver smittet– for eksempel hjernebetændelse og lammelser.

Men hvad med de mere almindelige sygdomme som luftvejsinfektioner og diare, hvordan kan de påvirke et barn?

Jeg må vide mere, så jeg ringer til børnelæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling, Alexandra Kruse. Hun arbejder desuden som konsulent på Indvandrermedicinsk Klinik, der screener flygtninge, der kommer til Københavns Kommune – blandt andet syriske flygtningebørn og deres familie.

Influenza kan blive til en superinfektion

Hvad kan det i værste fald betyde at få influenza, hvis man er et syrisk flygtningebarn?

”Influenzavirus kan være ret alvorligt, og man kan blive rigtig syg. Særligt hvis man er syg eller svag i forvejen. Børnene kan få komplikationer både i lungerne og andre organer. De kan også få en bakterieinfektion oveni – en superinfektion- fordi immunforsvaret er svækket. Det kan f.eks. være streptokokker,” forklarer Alexandra Kruse.

 

Og streptokok bakterier skal man ikke spøge med. ”Der er mange grupper af streptokokker. Gruppe A kan blandt andet give blodforgiftning, lungebetændelse og bylder. Det er sjældent, men den kan være så aggressiv, at den æder ens muskler og hud i løbet af få timer. Det er en livstruende tilstand, og man kan være nødsaget til at amputere den del, der er ramt,” siger hun.

Thumbnail
Omar på en Syrisk Arabisk Røde Halvmåne-klinik - han har fået lungebetændelse pga. dårlige levevilkår Foto: Ibrahim Malla, IFRC

”Herhjemme kan vi både vaccinere, behandle og håndtere komplikationerne til influenza-virus,” uddyber Alexandra Kruse.

”Muligvis kan man det samme på nogle avancerede hospitaler i Libanon og Jordan, men det har syriske flygtningebørn næppe adgang til.”

Børnelægen tilføjer, at lungebetændelse er en af de mest almindelige dødsårsager globalt blandt børn. Det er også en hyppig diagnose, når børn bliver indlagt i Danmark, men her dør børnene ikke af sygdommen

Mellemørebetændelse kan forsinke børns sprog

Desuden kan influenza, ligesom en række andre vira og bakterier, føre til mellemørebetændelse, som også er en af de luftvejsinfektioner, man ofte ser hos de syriske flygtningebørn i nærområderne.

I sjældne tilfælde kan en mellemørebetændelse udvikle sig til hjernehindebetændelse. Men den hyppigste komplikation er nedsat hørelse på grund af væske i mellemøret. Høretabet kan være midlertidig eller varigt.

Det lyder måske ikke så alvorligt, men det kan have konsekvenser for et barns udvikling.

”Børns sproglige udvikling afhænger af hørelsen, som er afgørende for indlæring og sociale relationer. Med nedsat hørelse er du i risiko for at sakke bagud, og det påvirker børn, hvis de har siddet i en osteklokke den første del af deres liv,” forklarer Alexandra Kruse.

Permanent høretab er særligt en risiko ved kronisk mellemørebetændelse, som ikke behandles

Halsbetændelse kan give hjerteproblemer

En anden hyppig luftvejsinfektion blandt flygtningebørn fra Syrien er halsbetændelse. Og det kan i værste fald udvikle sig ganske alvorligt, hvis streptokok bakterierne endnu engang er på spil.

”Halsbetændelse kan give skarlagensfeber, påvirke nyrerne og sætte sig på hjerteklapperne. Det kaldes gigtfeber, og er den hyppigste årsag til erhvervet hjertesygdom i udviklingslandene. Det medfører en større risiko for at dø på sigt, fordi hjertet er utæt og mere udsat for infektioner,” forklarer Alexandra Kruse.

Blodmangel kan hæmme børns udvikling

Så er vi nået til blodmangel eller anæmi, som det kaldes på fagsprog. Det er egentlig ikke en sygdom men et symptom på en underliggende sygdom, som forårsager for lidt af stoffet hæmoglobin, der transporterer ilten rundt i blodet.

 

"Hvad kan det betyde for et barn at have blodmangel, som en stor del af de syriske flygtningebørn har?

”Hvis du har blodmangel, bliver du træt og forpustet. Afhængig af årsagen til blodmangel kan du også have andre symptomer som voldsomme smerter, knogle-deformiteter, blødning eller være mere sårbar over for infektioner. Svær blodmangel over længere tid kan påvirke dit intellekt, så du bliver dummere. Og det kan du ikke vinde igen. Blodmangel skal altid undersøges nærmere,” fortæller Alexandra Kruse.

Diare er en dræber på verdensplan

Diare er et stort problem hos de syriske flygtningebørn, fordi de ofte bor under uhygiejniske forhold og indtager forurenet mad og vand. Diare er en de hyppigste dødsårsager hos små børn verden over.

Alexandra Kruse forklarer:

Man kan dø af dehydrering, og man kan også få blodforgiftning. Danske børn kommer på hospitalet og får hjælp til væske, men uden den mulighed er det potentielt dødeligt.”

Børnesår kan ende i blodforgiftning

I den lidt mindre alvorlige ende af skalaen finder vi hudinfektionen børnesår, som er en hyppig lidelse hos de syriske børn. Igen giver mangel på hygiejne og plads mulighed for, at infektionen kan sprede sig under de kummerlige forhold.

”Børnesår er meget smitsomt, og man kan smitte sig selv og andre, hvis hygiejnen er dårlig. Så er det sværere at behandle, og der kan komme flere børnesår. Det kan kompliceres af for eksempel blodforgiftning. Herhjemme går de fleste børnesår i sig selv med hygiejniske forholdsregler,” siger Alexandra Kruse.

Børn med traumer har svært ved at leve normalt

Men det ikke kun kroppen, der risikerer at blive syg, når man er et barn på flugt. Det gør psyken også. En stor del af de syriske børn lider af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), fordi de har været udsat for voldsomme oplevelser. Det kan gøre det svært for dem at leve et normalt liv igen, fortæller Alexandra Kruse.

 

”Det er normalt at reagere på traumer, men trækker reaktionen ud og sætter sig, kan det vise sig som søvnbesvær, mareridt, isolation, at man tisser i sengen, er opfarende og har svært ved at koncentrere sig. Børnene er dobbeltdisponerede, både direkte og indirekte gennem deres forældre, for med PTSD kan det være mere end svært at drage omsorg for andre og tage sig af sin familie.”

”Traumer i familien er det største problem blandt syriske børn, jeg ser på Indvandrermedicinsk Klinik,” udtaler Alexandra Kruse og opsummerer vores samtale omkring de syriske flygtningebørns sundhedstilstand således:

”I nærområderne har børn på flugt fra Syrien oftest begrænset adgang til lægehjælp, så sygdomme og komplikationer bliver ikke behandlet i tide. Det kan få alvorlige konsekvenser, i værste fald død. De syriske børn er derfor meget mere udsatte end herhjemme,” konkluderer børnelægen.

Skriv til mig

Hvis du har spørgsmål eller pointer i forhold til listen eller de kilder, der er brugt, må du endelig skrive til mig på julor@rodekors.dk