Wadad Nehmed
Foto: Michael Drost-Hansen
Vores journalist Anne Skovgaard har genbesøgt sygeplejerske Wadad Nehmeh i en mobil klinik i Libanon.
Wadad Nehmeh blev glad for at se sig selv i den flere år gamle artikel.

 

Sygeplejersken med det blå hårbånd hjælper syge flygtningebørn fra Syrien

Sygeplejerske Wadad Nehmeh har hjulpet syriske flygtninge i Libanon i tre år – og vores journalist Anne Skovgaard har mødt hende før præcis samme sted.

Det første jeg får øje på, er det blå, strikkede hårbånd. Det er det samme, som Wadad Nehmeh havde på for knapt tre år siden, da jeg mødte hende første gang i marts 2015. Hårbåndet hjalp Wadad med at holde varmen i den kolde luft, da hun sad på hug under bagsmækken på en af de rullende Røde Kors-klinikker, en slags folkevognsrugbrød.

Her undersøgte hun en lille, syrisk flygtningepige, som havde eksem på hænder og fødder.

Pigen boede med hundredevis af andre flygtninge i et uisoleret og iskoldt betontårn nord for den libanesiske by Tripoli, og Wadad Nehmed var på arbejde som sygeplejerske for Libanesisk Røde Kors.

Thumbnail
Wadad Nehmeh tilser de børn, der kommer til klinikken. Foto: Michael Drost-Hansen

Jeg møder Wadad igen i 2018 i et andet lokalområde i Tripoli. Hun er på Røde Kors-klinikken i Danieh-området, et stort køligt lokale, hvor hun stadig har glæde af sit blå hårbånd.

Siden 2015 har syriske flygtninge kunnet få gratis hjælp og blive undersøgt for en lang række sygdomme:

”Mange børn kommer med hoste, problemer med vejrtrækningen og symptomer på influenza. Blandt de voksne ser vi flere med forhøjet blodtryk, diabetes og andre kroniske sygdomme,” fortæller Wadad Nehmed.

Hendes opgave denne dag er primært at assistere sin lægekollega med at udskrive medicin til de patienter, han undersøger.

Andre dage er hun blandt andet med til at vaccinere de syriske børn for blandt andet polio, som risikerer at sprede sig fra Syrien til Libanon.

”Det er et dybt tilfredsstillende arbejde. Det er ikke altid, vi lige på dagen kan hjælpe med den medicin, der er brug for. Men jeg føler altid, vi har noget at give til familierne og børnene. Vi kan snakke med dem, høre hvordan de har det, og hvad de har at fortælle,” siger Wadah Nehmed.

Thumbnail
Wadad Nehmehs primære arbejde at udskrive medicin til de mange patienter i samarbejde med sin lægekollega. Foto: Anne Skovgaard

Mange af familierne er flygtet fra Syrien for fem-seks år siden, og bor nu typisk i uisolerede beton-lejeboliger rundt omkring millionbyen Tripoli.  Ofte bor 20-25 mennesker sammen i to-tre rum, med tynde madrasser på de rå gulve og små ovne, som kun delvist kan sikre varmen.

Mange af de voksne har kun sporadiske, eller ingen job. Det påvirker familiernes mulighed for at sørge for ordentlig kost til børnene:

”Mange lever mest af den billigste mad som kartofler og ris. Det er ikke sundt for børnene, og det er med til at påvirke deres modstandskraft,” siger Wadad Nehmed.

Thumbnail
Antallet af patienter i klinikken er på tre år steget til det dobbelte. I dag kommer der ofte 120 patienter om dagen. Foto: Michael Drost-Hansen

Klinikken, som flytter rundt på forskellige adresser i lokalområdet fra dag til dag, hjælper mellem 2000 og 3000 flygtninge om måneden.

Og antallet er steget siden 2015. Da hjalp man ca. 60 personer om dagen, men her tre år efter, er tallet ofte det dobbelte, og der kommer flere og flere børn.

Thumbnail
Wadad Nehmeh vil fortsætte som sygeplejerske for Røde Kors så længe hun kan. Foto: Michael Drost-Hansen

Wadad Nehmed har hjulpet hundredvis af familier og børn gennem de sidste tre år. Hvor mange, har hun ikke tal på. Og hun har ikke planer om at stoppe som sygeplejerske:

”Jeg er glad for mit arbejde og bare glad for at kunne hjælpe, så jeg fortsætter, så længe jeg kan.” 

Og det blå hårbånd? Wadad Nehmed smiler: ”Ja, det vil også blive med at følge mig, når jeg arbejder i klinikken – især her i vintermånederne.”