Klub 100

Klub 100 er Røde Kors’ netværk af gode og stærke kræfter fra kultur- og erhvervslivet, der hvert år samler penge ind til vores hjælpearbejde.

 

Skuespillere, musikere, tv-værter, designere og erhvervsfolk. Sammen danner de et korps af næsten 200 Røde Kors-ambassadører med det fælles mål at bruge deres særlige kompetencer og netværk til fordel for Røde Kors og arbejdet med at hjælpe mennesker i nød.

Hvert år bidrager en række af Klub 100-ambassadørerne på forskellig vis til Røde Kors-projekter, events og indsamlinger. Og når store ambitioner møder kreativitet, vilje og evner, så slår det gnister. Klub 10 og Klub 100 har de seneste ti år indsamlet intet mindre end 45 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde.

Klub 100 fejrer årets velgørenhedsarbejde

Én gang om året mødes Klub 100 i festlige rammer for at fejre årets velgørenhedsarbejde, og i 2018 samledes de på rockmuseet RAGNAROCK, hvorefter turen gik videre til Roskilde Festival.

Solbrillerne var fundet frem, der var god stemning og højt humør, da ambassadører fra Klub 100 mødtes. Der blevet holdt auktion med det tidligere Klub 10-medlem Alexa Bruun Rasmussen som auktionarius. Med humor og energi fik hun slået hammeren og solgt alt fra kager og kaffe til eksotiske rejser og Roskilde-billetter. Værdien af hammerslagene blev hele 205.500 kroner.

Penge, der naturligvis går direkte til Røde Kors’ hjælpearbejde.

Nogle af de mange medlemmer af Klub 100 har været med i mange år, mens andre lige er kommet til. Men alle har de et fælles ønske om at bidrage til at hjælpe sårbare og udsatte mennesker herhjemme og ude i verden.

På klub 100 dagen blev der desuden præsenteret en ny Klub 10, og Røde Kors tog afsked med den gamle Klub 10, som ved samme lejlighed overrakte en check til Røde Kors på 2.224.970 kr. Så mange penge lykkedes det dem at skaffe via en lang række forskellige aktiviteter i løbet af sidste halvdel af 2017 og første halvdel af 2018.

Klub 100 støtteprodukter

I vores web shop kan du aktuelt købe:

  • Armbånd fra Troldbead
  • Armbind fra Shamballa Jewels

  • Designernet fra Uffe Buchards

  • Børnetøj fra Wheat

  • React Now T-shirt

  • Malebøger

Liste over Klub 100-medlemmerne

STØT NU