Tusind tak for din julehilsen!

Vi er så glade for, at du havde lyst til at sende en julehilsen til de udsatte familier, der har det sværest i julen. Vi glæder os meget til at give den videre, så den kan sprede glæde og varme ude i vores lokalafdelinger. 

Din støtte gør en forskel for udsatte familier i julen

Med din hilsen er du med til at sprede varme og stor glæde hos familier, der ellers ikke har det nemt i julen. 

Vi mener, at børn i alle familier skal kunne føle, at julen er noget særligt, da det er en helt særlig dansk kulturel begivenhed. Derfor vil vi gerne give alle udsatte familier mulighed for at have noget at samles om og glædes over i juletiden. 

Alle børn skal nemlig have lov til at være en del af et fællesskab. Om det er at have været på sommerferie eller haft gode juleoplevelser, så er det afgørende at kunne være en del af samtalen, når skolen starter efter ferien.

Du har nu været med til at gøre julen lidt bedre, for dem der har det svært. Tak!