’Madad’ er et arabisk ord og betyder ’hjælpe sammen’

Projektet er finansieret med 367 millioner kroner af Madad fonden (EU Regional Trust Fund in Response to the Syrian Crisis), der er et resultat af EU’s regionale hjælpefond til Syrien-krisen.

Det er den største enkelte bevilling fra EU til Røde Kors bevægelsen nogensinde.

Projektet ledes af Røde Kors i Danmark, men består af et stort samarbejde mellem 15 Røde Kors selskaber: Det Internationale Røde Kors Forbund, Egyptisk Røde Halvmåne, Fransk Røde Kors, Tysk Røde Kors, Irakisk Røde Halvmåne, Jordansk Røde Halvmåne, Libanesisk Røde Kors, Hollandsk Røde Kors, Norsk Røde Kors, Palæstinensisk Røde Halvmåne, Spansk Røde Kors, Svensk Røde Kors, Schweizisk Røde Kors, Tyrkisk Røde Halvmåne og Røde Kors i Danmark.

Fakta om Madad fonden

Siden Madad fondens etablering i december 2014 er en stigende del af EU’s ikke-humanitære bistand til Syriens nabolande leveret herigennem. Fonden giver en mere sammenhængende og integreret EU respons på krisen og henvender sig primært til behov, der er mere langsigtede økonomisk, uddannelsesmæssigt, beskyttelsesmæssigt og socialt. Den er mærket til syriske flygtninge i nabolande som Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak og understøtter de overbebyrdede værtssamfund og deres administrationer.

Fonden er støttet af 23 donorer (heriblandt Danmark), EU Kommissionen og EU’s afdeling for Flygtninge i Tyrkiet.

Madad ec logo