Afsnit 5

Alt har sin pris

I femte afsnit møder vi Else Hammerich, som er datter af kommandør Hammerich. Som blot 16-årig var hun sammen med sin far med på Jutlandias tredje togt til Korea. Samtidigt får Bent Boisen nok af krigen og ønsker fred – men fredsforhandlingerne trækker i langdrag.

 

 

Listen to "Afsnit 5: Alt har sin pris" on Spreaker.

Lyt med på siden her eller i din foretrukne podcast app.

    
Jutlandia skib

FØRSTE TOGT

Den 23. januar 1951 sejler hospitalsskibet Jutlandia mod Korea for første gang. Her lægger skibet til i Pusan, hvor det ligger indtil slutningen af juli måned samme år.

Missionen er tydelig: Sygeplejersker, læger, kirurger og andet personale skal passe, pleje og behandle FN-soldater, der er blevet såret under kampene. De sårede soldater bliver blandt andet transporteret med tog direkte fra fronten til hospitalssengene på skibet.

Jutlandia skib

ANDET TOGT

Jutlandia ankommer til Pusan for anden gang den 16. november 1951. Under dette togt betyder perioder uden kampe grundet forhandlinger om fred, at mange af skibshospitals senge står tomme, og personalet har tid tilovers.

Selvom alle er glade for, at der er færre FN-soldater, der bliver såret i de stille perioder, kan personalet på skibet se, at mange sydkoreaner har brug for deres hjælp.

Kai Hammerich, kommandør på skibet, indleder derfor forhandlinger med FN for at få tilladelse til også at behandle sydkoreanske soldater, civile og børn.

Jutlandia skib

TREDJE TOGT

Da Jutlandia drager ud på sit tredje og sidste togt den 15. september 1952, lægger hun til i Inhcon, som er væsentlig tættere på fronten end den tidligere plads i Pusan.

På nuværende tidspunkt har skibet lov til at behandle sydkoreanske soldater, civile og ikke mindst børn, som gør en stor forskel for dagligdagen på skibet – både for personalet og de sårede, amerikanske FN-soldater, der nyder at have legene børn ombord.


Kort over Jutlandias tre togter

Sæt Jutlandia på kortet

Hvor ligger den 38. breddegrad, der udgjorde fronten under krigen? Hvor ligger Jutlandia til på sine togter? På kortet får du overblik over halvøen Korea, der blev splittet i to – nord og syd. Og du kan se, hvordan Jutlandia rykkede tættere på fronten og krigen under det tredje og sidste togt.

Billeder af Else

Else Hammerich (1939-2021)

  • Datter af kommandør på Jutlandia, Kai Hammerich og Valborg Hammerich, chef for Red Barnet
  • Uddannet lærer
  • Medlem af Europa Parlamentet fra 1979-1989
  • Medstifter af Center for konfliktløsning

Som 16-årig sejlede Else Hammerich med Jutlandia fra København til Korea.

Else er rundet af en familie, der har viet deres liv til at prøve at gøre verden til et bedre sted. Og Else opvækst har haft stor indflydelse på hendes eget liv, som hun blandt andet viede til kampen mod atomkraft og sit arbejde som medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelse mod EU.

Og da Jutlandia drager med Korea for tredje og sidste gang, får den kun 16-årige Else mulighed for at følge sin far, Kai Hammerich, til Korea sammen med sin søster og mor.

Som så mange andre teenagere bruger hun det meste af sin tid på at gå rundt med store øjne og lægger mærke til alt, hvad der sker på skibet af forelskelser og kærlighedsintriger.

Else Hammerich var blandt de sidste overlevende, der havde været på skibet og kunne fortælle om dagligdagen ombord. Siden Elses interview til podcasten ”Kaldet til Slaget”, er Else desværre gået bort.
 

Gå på opdagelse i Bents breve

Bents breve er fortællingen om krigen i Korea og det store humanitære hjælpearbejde, som Røde Kors’ personale stod i spidsen for på hospitalsskibet Jutlandia. Og det er fortællingen om, hvordan en 20-årig knægt drømmer om medmenneskelighed og fred i en verden af gru.

DEL 1: Dateret den 31. december 1951
DEL 2: Dateret den 31. december 1951