Afsnit 2

Stilhed før stormen

I andet afsnit kommer vi tættere på 20-årige Bent Boisen, som er kontorist på skibet. Vi er med på rejsen fra Langelinie til Korea, og vi bliver klogere på FNs rolle i krigen.

 

Listen to "Stilhed før storm" on Spreaker.

Lyt med på siden her eller i din foretrukne podcast app.

    

Alle mand ombord!

  • Jutlandia blev bygget på Nakskov Skibsværft i 1934
     
  • Inden Jutlandia blev hospitalsskib, havde hun sejlet ruter fra København til blandt andet Bangkok og Argentina
  • Skibet havde plads til omkring 350 patienter, en skibsbesætning på godt 90 mand og omkring 100 pladser til andet personale
     
  • Røde Kors modtog mellem 3.000 og 4.000 ansøgninger til stillingerne på skibet
     
  • Gennemsnitsalderen på besætningen var 35 år
     
  • På hospitalsskibet blev der foretaget omkring 4.360 operationer på knap 5.000 sårede soldater
     
  • 29 patienter mistede livet på skibet
     
  • Personalet behandlede over 10.000 civile koreanere, såvel børn som voksne


Kilder: ”Jutlandia – skibet var ladet med håb. Det danske hospitalsskib i Koreakrigen” af Søren Flott samt Dansk Sygeplejeråd


Jutlandia indefra
Foto: ICRC
Jutlandia skibet
Foto: Department of Defense

Gå på opdagelse i Bents breve

Bents breve er fortællingen om krigen i Korea og det store humanitære hjælpearbejde, som Røde Kors’ personale stod i spidsen for på hospitalsskibet Jutlandia. Og det er fortællingen om, hvordan en 20-årig knægt drømmer om medmenneskelighed og fred i en verden af gru.

Dateret den 3. februar 1951
Dateret den 22. februar 1951
Dateret den 6. marts 1951

Behandling af civile på skibet

Da Jutlandia stævner ud på sit første togt i 1951, er det med ordre på at behandle FN-soldater, der var kommet til skade under kamphandlingerne.

Under togtet gik sygeplejepersonalet og besætningen i land, når muligheden bød sig, og her så de med egne øjne, hvor forfærdelige og kummerlige forhold store dele af lokalbefolkningen levede under. Her blev det tydeligt, at mange civile koreanere også havde brug for hjælp.

Det lykkedes Kai Hammerich, ekspeditionsleder og tidligere præsident for Røde Kors i Danmark, at forhandle sig til, at Jutlandia måtte behandle civile patienter, når der var tid til det.

Det blev muligt på baggrund af Røde Kors’ særlige mandat gennem den fjerde Genève-konvention, der omhandler beskyttelsen af civile i krig. En konvention, der var vedtaget blot to år tidligere.

Og på hospitalsskibets andet togt i 1952 kunne Røde Kors-personalet officielt også behandle både koreanske soldater og civile patienter.

Kilder: ”Skibet var ladet med håb – Det danske hospitalsskibe i Koreakrigen” af Søren Flott samt Dansk Sygeplejeråd

Behandling på skibet
Fotos: Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Børn på skibet
Behandling på skibet
Genevekoventionen


Genève-konventionerne

Genève-konventionerne er en del af den humanitære folkeret. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder de stridende parter må bruge.

Det er også konventionerne, der sikrer beskyttelsen af civile i krig.

 

Symbolerne


Beskyttet af det Røde Kors

Symbolerne det Røde Kors, den Røde Halvmåne og den Røde Krystal beskytter sundhedspersonel, hospitaler og ambulancer under væbnede konflikter. Kravet om særlig beskyttelse af nødhjælpsarbejdere er også nedfældet i Genève-konventionerne.

Jutlandia og besætningen var derfor beskyttet af det Røde Kors på den hvide baggrund.