Støttesang_Aalborg
Børn & unge
Organisation
Ildsjæld

Lokal kunstner tilbød at lave en støttesang til fordel for Ungdommens Røde Kors i Aalborg.

Husly  Sted: Aalborg

Ungdommens Røde Kors i Aalborg skulle egentlig have lavet et talkshow med den nordjyske sangerinde Mai Skytte Simonsen, men det satte corona en stopper for. Men i stedet for at sidde på hænderne, fandt organisationen og sangerinden ud at samarbejde om en støttesang.

”Mai Skytte ville gerne gøre noget for udsatte børn og unge, og derfor rakte hun ud til os. Vi brainstormede ammen og fandt frem til, at en støttesang kunne være en god idé,” siger eventkoordinator i Ungdommens Røde Kors, Aalborg, Kristine Holm.

Sangen kom til at hedde ’Her hvor vi er – 9000 sammenholdet’. 9000 er Aalborgs postnummer.

”Sådan et samarbejde kræver tid og en portion tålmodighed, men man skal kaste sig ud i det”

Mai Skytte Simonsen arbejder sammen med 19 andre musikere. Ungdommens Røde Kors’ rolle har primært været at tage sig tiden til at sende mails og koordinere.

Tålmodighed skal der til
”Sådan et samarbejde kræver tid og en portion tålmodighed, men man skal kaste sig ud i det,” mener Kristine Holm.

Overskuddet fra sangen går til Ungdommens Røde Kors i Aalborg og deres arbejde for sårbare og udsatte børn i Aalborg.

Ud over at indspille sangen, er der også lavet en video. Sangen ligger på YouTube og Spotify.

Se sangen her: youtu.be/7ZkkU1jW5R4