Ghouta

Den østlige del af Ghouta, en forstad til Damaskus, er et af de områder i Syrien, hvor de civile har været hårdest ramt. Gasangreb, belejring og voldsomme bombeangreb har ramt befolkningen og skabt en humanitær katastrofe, der har fanget verdens opmærksomhed.

 

 

Før i tiden, inden krigen i Syrien brød ud, var Ghouta-området uden for Syriens hovedstad Damaskus kendt som ’Damaskus’ brødkurv’ på grund af sin frugtbare jord og mange landbrug. Men i takt med, at det syriske regime har belejret den østlige del af Ghouta, er sult blevet hverdag i området, og i februar 2018 har en bølge af voldsomme bombeangreb forværret den i forvejen trængte situation for indbyggerne.

Det østlige Ghouta har været udsat for nogle af de hårdeste angreb i krigen i Syrien og har været tæt på at ændre hele forløbet for den langstrakte krig. Dette er historien om det østlige Ghoutas rolle i krigen i Syrien.

Barack Obamas røde linje

Belejringen af Ghouta

Stort behov for nødhjælp i Ghouta

Fem spørgsmål om Ghouta

Hvor ligger Ghouta?

Hvad er der mest brug for i Ghouta?

Hvorfor er der ikke adgang til nødhjælp i Ghouta?

Hvor mange er døde i de seneste angreb på det østlige Ghouta?

Hvad gør Røde Kors for at hjælpe civile i Ghouta-området?

 

Barack Obamas røde linje

Den 20. august 2012, knap halvandet år efter, krigen i Syrien brød ud, holdt USA’s præsident Barack Obama et pressemøde. På det tidspunkt havde der været rygter om kemiske angreb og gasangreb i Syrien. På pressemødet sagde han, at brugen af kemiske angreb udgjorde en ”rød linje”, som ville ændre USA’s syn på situationen. De fleste tolkede den udmelding sådan, at hvis det syriske regime brugte kemiske våben mod civile, ville USA gribe militært ind i krigen.

Præcis et år og én dag senere vakte det forargelse verden over, da voldsomme billeder af civile ofre for et angreb med den frygtede nervegas Sarin så dagens lys. Midt om natten havde raketter med det kemiske våben ramt civile områder i det østlige Ghouta, og mere end 1.000 civile og hundredvis af børn døde i angrebet.

FN placerede aldrig et ansvar for angrebet, men USA pegede meget kraftigt på det syriske regime. Hele verden forventede, at USA ville gå ind i krigen, og at det ville blive enden på Assad-regimet. Men i sidste øjeblik gik det syriske regime med til at udlevere alle sine kemiske våben som led i en aftale med USA og Rusland, og den amerikanske intervention udeblev.

 

Belejring af Ghouta

Den oprørskontrollerede østlige del af Ghouta kom under belejring i april 2013. Syriske regeringstropper slog simpelthen ring om området og sørgede for, at hverken mad, medicin eller humanitær hjælp kunne komme ind. Samtidig indledte regimet voldsomme bombeangreb i området.

Under belejringen af det østlige Ghouta har regimet løbende tilladt begrænsede mængder nødhjælp at blive bragt ind, men i september 2017 blev der lukket helt af for nødhjælpen til området. Det betød, at priserne på mad i området skød i vejret, og at sult blev en endnu større faktor end før.

Mange familier havde kun mulighed for at få ét måltid mad om dagen. Ifølge UNICEF var andelen af akut underernærede børn under fem år i det østlige Ghouta i november 2017 på knap 12 procent. Det var den højeste andel, der nogensinde var registreret i løbet af den syriske krig.

I februar 2018 blev både civile og hospital i området udsat for voldsomme bombardementer. På den anden side af fronten, i det regeringskontrollerede Damaskus, blev civile samtidig ramt af mortérgranater. Ifølge FN har mindst 346 mennesker mistet livet i februar i det østlige Ghouta, mens 878 er blevet såret. Størstedelen af dem som følge af luftangreb mod tætbebyggede områder. Samtidig er adskillige hospitaler også blevet ramt, så det er svært for de sårede indbyggere at få medicinsk behandling.

 

Stort behov for nødhjælp i Ghouta

Det har lejlighedsvis været muligt at komme ind i det østlige Ghouta med nødhjælp. For eksempel var frivillige i Syrisk Arabisk Røde Halvmåne i midten af februar 2018 inde i det østlige Ghouta for at yde førstehjælp og uddele nødhjælp til 7.000 civile. Men det er slet ikke tilstrækkeligt i et område med flere hundredtusinde indbyggere.

Sidst i februar 2018 opfordrer en række nødhjælpsorganisationer derfor til at indstille kampene i området, så man kan bringe nødhjælp ind til den trængte civilbefolkning. Blandt andet kalder FN’s generalsekretær, António Guterres, situationen i det østlige Ghouta for ”helvede på jord”, mens Den Internationale Røde Kors Komité kalder det for ”vanvid”, at civile på begge sider af fronten skal frygte for deres liv i regnen af bomber og mortérgranater og opfordrer til beherskelse og til at åbne for nødhjælp og førstehjælp til de sårede.

 

Fem spørgsmål om Ghouta

Hvor ligger Ghouta?

Ghouta-området er en forstad til den syriske hovedstad, Damaskus, og ligger nogle få kilometer øst for det centrale Damaskus.

Hvad er der mest brug for i Ghouta?

Der er stor mangel på en række af ting i det østlige Ghouta. Men på grund af belejringen og de voldsomme bombardementer, er der akut behov for førstehjælp, mad og medicin.

Hvorfor er der ikke adgang til nødhjælp i Ghouta?

Det østlige Ghouta har siden 2013 været underlagt en belejring. Det vil sige, at det ikke er muligt at få fødevarer, nødhjælp og andet ind i området. Fra tid til anden er der blevet lukket nødhjælp ind i området, men i efteråret 2017 blev grebet om området strammet, og det blev næsten umuligt at få nødhjælp ind i området.

Hvor mange er døde i de seneste angreb på det østlige Ghouta?

Det er svært at få præcise tal, når internationale organisationer ikke har adgang til området. Særligt i en situation, hvor konflikten stadig foregår. Men FN’s kontor for menneskerettigheder vurderede den 21. februar 2018, at 346 mennesker var døde og 878 såret siden den 4. februar. Størstedelen af dem som følge af luftangreb mod beboede områder.

Hvad gør Røde Kors for at hjælpe civile i Ghouta-området?

Selvom det er svært, forsøger Røde Kors at få nødhjælp ind i det østlige Ghouta. Ofte er det ikke muligt på grund af de hårde kampe og belejringen af området. Derfor appellerer vi alle kæmpende parter til at indstille kampene, så nødhjælpsorganisationerne kan komme ind med nødhjælp til de civile og kan yde førstehjælp til de syge og sårede. Når det sker, står vi klar.

Støt fast hver måned - red liv hver dag

Vil du gøre mere for de mennesker, der er ramt af krig og katastrofer? 
Som en fast bidragyder, så gør du stor forskel for hjælpearbejdet. Du får ambulancen frem, skaffer det rene vand, sikrer varme tæpper og den akutte hjælp til ofre. Gennem din faste støtte kan vi være der og redde liv. Hver dag, før, under og efter en katastrofe, verden over. Tak fordi du opretter dig til at gøre en forskel i dag. 

SÅDAN KAN DU OGSÅ STØTTE

 

 

SMS - send SYRIEN til 1290
og støt med 100 kr.

Det koster 100 kr. + alm. sms takst.
Beløbet betales over telefonregningen.

Giro 7729499

Bank 4183-7729499

MobilePay 30 30 86 18

Indsamling  – start din egen indsamling her