Homs

Homs har været hårdt ramt af krigen i Syrien. Læs mere om byen og Røde Kors' arbejde i byen her.

 

Homs

 

Revolutionens hovedstad. Sådan kaldte man Homs by, da krigen i Syrien brød ud i 2011. Helt fra begyndelsen var Homs et vigtigt område for oprørerne mod præsident Assads regime.

Oprørsstyrkerne havde kontrol med størstedelen af byen indtil februar 2012, hvor regeringsstyrker satte ind for at generobre byen.

Det blev en årelang og blodig kamp, der havde alvorlige konsekvenser for mange af byens civile borgere. De manglede både mad, medicin og varmt tøj, og bomberne regnede ned om ørerne på dem.

I januar 2014 var oprørerne presset så langt tilbage, at de kun havde kontrol over den gamle bydel, og i december 2015 overgav de sig endeligt og trak sig ud af byen, så Assad igen havde kontrol over hele Homs.

Røde Kors rykkede ind i Homs

Røde Kors stod klar med nødhjælpen til Homs’ civilbefolkning, så snart våbenhvilen mellem regeringen og oprørsgrupperne var på plads i december 2015.

Konvojer kørte mad ind til 40.000 mennesker og hygiejnepakker til 60.000 mennesker foruden medicin. Derudover var lastbilerne pakket med bygningsmateriale til at genopbygge vandforsyning og sanitet og til at isolere folks boliger.

Du kan se billeder fra det sønderbombede Homs fra februar 2016 her.

Homs før krigen i Syrien

Homs er Syriens tredjestørste by og ligger i den vestlige del af landet tæt ved grænsen til Libanon. Den ligger cirka halvejs mellem Damaskus i syd og Aleppo i nord og er derfor strategisk vigtig for infrastrukturen mellem Syriens største byer.

Før krigen var Homs centrum for store dele af industrien i Syrien. Blandt andet var det i Homs, at halvdelen af landets olie blev raffineret.

Røde Kors er til stede i Homs

Røde Kors er fortsat til stede i Homs for at støtte de civile i at genetablere et normalt liv i byen. Røde Kors uddeler blandt andet mad, vand og vintertøj og hjælper med at kickstarte små forretninger som eksempelvis bagerier og frisører.

Desuden uddeler Røde Kors såsæd og gødning til bønderne i byens opland.

Læs mere om vores arbejde i Syrien her.

 

Støt fast hver måned - red liv hver dag

Vil du gøre mere for de mennesker, der er ramt af krig og katastrofer? 
Som en fast bidragyder, så gør du stor forskel for hjælpearbejdet. Du får ambulancen frem, skaffer det rene vand, sikrer varme tæpper og den akutte hjælp til ofre. Gennem din faste støtte kan vi være der og redde liv. Hver dag, før, under og efter en katastrofe, verden over. Tak fordi du opretter dig til at gøre en forskel i dag. 

 

SÅDAN KAN DU OGSÅ STØTTE

 

 

SMS - send SYRIEN til 1290
og støt med 100 kr.

Det koster 100 kr. + alm. sms takst.
Beløbet betales over telefonregningen.

Giro 7729499

Bank 4183-7729499

MobilePay 30 30 86 18

Indsamling  – start din egen indsamling her