Familielivet i en kommune

NY OG GRATIS E-LÆRING TIL FAMILIER MED FLYGTNINGEBAGGRUND OG TIL ALLE, DER HJÆLPER DEM.

Hvad gør jeg, hvis nogen i familien bliver syge? Hvordan opdrager man børn i Danmark? Hvordan fungerer børnehaver og skoler i Danmark? Og hvordan kan vi via foreninger lære nye mennesker at kende? 

Listen over spørgsmål er lang for familier med flygtningebaggrund, der skal finde sig til rette i en kommune. Derfor har Røde Kors udarbejdet et helt nyt e-læringskursus, der hedder ”Familielivet i en kommune”.

Det er et gratis dialogværktøj til familier med flygtningebaggrund og til alle, der arbejder med at hjælpe dem til en god integration. Det tager udgangspunkt i konkrete hverdagssituationer og er derfor oplagt at bruge som samtaleværktøj for undervisere, integrationsmedarbejdere eller frivillige, der gerne vil formidle, hvilke normer og forventninger, børnefamilier møder i Danmark.

E-kurset supplerer det kursus, som flygtningefamilier får de sidste uger, de bor på et asylcenter. Det giver en bred introduktion til familielivet i en dansk kommune og indeholder otte moduler om:

  • Børnesyn
  • Opdragelse
  • Ungekultur
  • Daginstitutioner
  • Skole og SFO
  • Fritids- og foreningsliv
  • Sundhedssystemet
  • Sundhed

Værktøjet er oversat til 6 sprog på skrift og tale: Dansk, arabisk, farsi, kurdisk sorani, tigrinya og engelsk. Indholdet formidles gennem et visuelt læringsdesign bestående af videoer, cases og eksempler.

Find kurset her

Hent vores informationsplakat her (link til pdf) og hav altid en nem og hurtig adgang til kurset lige ved hånden.

Har du kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med e-kurset er du velkommen til at skrive en mail til os på familieliv@redcross.dk