Erhvervssamarbejder

Som udgangspunkt er der tre former for Erhvervssamarbejde. Men alt afhængigt af jeres virksomheds arbejdsfelt og ønsker, kan samarbejdet formes på mange måder – det finder vi ud af i fællesskab.

Erhvervssamarbejdet kan som udgangspunkt skabes omkring et: 

  • Produktsamarbejde med udgangspunkt i produktion og salg af et produkt, hvor hele overskuddet eller en del af det doneres til Røde Kors.
  • Markedsføring og events der bakker op om Røde Kors' arbejde. Fx indsamlinger der markedsføres blandt jeres medarbejdere og kunder. Og som måske kombineres med salget af et af jeres produkter.
  • Kompetence- og produktdonationer der kan skabe nye muligheder for Røde Kors. Ved at bidrage med uddannelses- og kompetencemæssige indspark til Røde Kors' medarbejdere, kan I hjælpe os til at blive endnu bedre. Og med produktdonationer kan vi rejse penge til vores arbejde. 

Se alle vores Erhvervssamarbejder eller klik i boksene nederst på siden for et par eksempler på hvordan Røde Kors og virksomheder indgår samarbejder, med fokus på virksomhedens kerneydelse.