En god forberedelse er guld værd. Derfor har vi lavet "De 4 gode råd", så du nemt kan tyvstarte din ringeindsamling allerede før indsamlingsdagen. Se mere nedenfor.

1. Lav en ringeliste

Hvem i dit private netværk har hjertet på rette sted og mulighed for at bidrage til indsamlingen? Lav en liste over privatpersoner, virksomheder, fonde og foreninger, som kunne være interesserede i at støtte Røde Kors’ julehjælp. Aftal eventuelt på forhånd, at du ringer til dem eller indhent deres tilsagn om støtte forud for dagen.
 

2. Gør opmærksom på Røde Kors' kommunikationspakker

I dine forberedende samtaler med virksomheder, kan du orientere dem om, at de kan vælge mellem forskellige størrelser af kommunikationspakker. Kommunikationspakkerne knytter sig specifikt til de donationsaftaler, der bliver indgået i forbindelse med Giving Tuesday 2023. De indeholder blandt andet grafiske materialer; mailsignatur, LinkedIn- og Facebook-banner, webdiplom mm. Derudover indeholder nogle af pakkerne også en takkevideo fra Anders Ladekarl, et LinkedIn-opslag fra Røde Kors og logo i en helsides takkeannonce i Dagbladet Børsen. Se de forskellige kommunikationspakker nedenfor:

 

3. Sælg, giv og byt

Har du produkter eller andet, der kan sættes på højkant til en særlig pris i en konkurrence eller blot som tak for hjælpen, så er det ofte en effektiv måde at skaffe flere donationer. Tænk derfor over, om du kan tilbyde et produkt eller en oplevelse som tak for donationen, når du ringer. Overvej også, om du har relationer i dit netværk, der eventuelt kan bidrage med et sponsorat, der kan gives som modydelse til donationen, når du ringer.
 

4. Del på sociale medier

​​​​Foruden at ringe ud på selve indsamlingsdagen kan du også supplere indsamlingen ved at opfordre dit netværk og dine følgere til at støtte Røde Kors’ julehjælp på sociale medier. Det kan du fx gøre ved at oprette din egen indsamlingsside. Indsamlingssiden er en digital indsamlingsbøsse, som du kan sende rundt til virksomheder familie, venner og kollegaer. Tryk på nedenstående link og opret allerede nu din egen indsamlingsside, sæt et mål og inviter virksomheder, familie, venner og kolleger til at give et bidrag. Med en egenindsamling er det nemt at sprede budskabet via e-mail, Facebook og andre sociale netværk. Din indsamling kan følges live, og dine følgere kan skrive en kommentar hver gang de donerer et beløb. Det, du samler ind forud for Giving Tuesday, lægger vi i din pulje af donationer på indsamlingsdagen.

Du kan oprette din egen indsamlingsside her.

Har du spørgsmål til indsamling på sociale medier, så kontakt Emilie Herlev på mobil: 20375417 eller e-mail: emher@rodekors.dk.

GT