27. november 1944

Udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen er på besøg hos den tyske rigsbefuldmægtigede Werrner Best. Werner Best siger, at der vil finde hjemsendelse sted af op imod syge 200 politibetjente. Det er første gang, der bliver sat tal på en eventuel frigivelse. En sejr i sig selv.

29. november 1944

Udenrigsministeriets forhandler Frants Hvass siger til tyskerne, at danskerne kan stille med køretøjer. Det er et tilbud han tidligere har givet – formentlig af frygt for at blive angrebet af allierede flyvere i tyske køretøjer.

2. december 1944

Chefen for det tyske sikkerhedspoliti Otto Von Bovensiepen fortæller udenrigsministeriets Frants Hvass, at betjentene vil blive overført til lejren Mühlberg som krigsfanger, og siger, at de syge politibetjente kan fragtes fra Buchenwald ved Weimar så snart vognene kan være i Buchenwald.

5. december 1944

Fire af DSB’s store rutebiler bliver sendt afsted mod KZ-lejren Buchenwald. Busserne har tidligere betjent ruten mellem Greve og København og kører ikke på benzin, men på bøgebrænde som bliver omdannet til gas i en gasgenerator på bagsmækken.

Tryk her for at læse mere

8. december 1944

Konvojen med busser og ambulancer ankommer til Weimar. Juel Henningsen får adgang til lejrens lazaret og bliver klar over, at 50 betjente er stuvet sammen på en stue beregnet til otte, og at alle lider af akut diarre, og at stanken er ulidelig.

9. december 1944

Tidligt om morgen ankommer konvojen til pladsen foran lejren i Buchenwald. Men Røde Kors-listen med de 211 navngivne fanger stemmer ikke overens med den som lejrledelsen har modtaget. I mere end tre timer må konvojen forhandle om navne.

10. december 1944

Busserne ankommer til Hamborg, hvor generalkonsulatet har sørget for varm havregrød til politifolkenes forpinte maver. Forinden har de været kørt fast i snedriver og er blevet stærkt forsinket.

11. december 1944

Om aftenen efter tilbagekomsten fra Buchenwald kommer der telefonisk bud fra tyskerne til konvojens ledere. Der kan nu hentes syge grænsegendarmer fra Neuengamme. Så hurtigt som muligt. Helst næste dag.

12. december 1944

Om morgenen afgår en konvoj med en enkelt stor rutebil, en ambulance og en personbil med kurs mod Neuengamme. Med her er Johannes Holm og løjtnant Reedtz Funder fra Dansk Røde Kors.

16. december 1944 (om lørdagen)

Efter fire dages forgæves tovtrækkeri forlader konvojen Neuengamme med otte passagerer. Fem syge gendarmer og tre syge ”civile danskere”, som efter direkte ordrer fra Shellhuset er blevet frigivet.

20. december 1944

Udenrigsministeriets Frants Hvass til møde i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Hvass får at vide, at der er givet marchordre til 1.750 tilbageværende betjente tre dage forinden. De kan nu overføres til krigsfangenskab i Mühlberg.

27. november 1944

Udenrigsministeriets direktør Niels Svenningsen er på besøg hos den tyske rigsbefuldmægtigede Werrner Best. Werner Best siger, at der vil finde hjemsendelse sted af op imod syge 200 politibetjente. Det er første gang, der bliver sat tal på en eventuel frigivelse. En sejr i sig selv.

29. november 1944

Udenrigsministeriets forhandler Frants Hvass siger til tyskerne, at danskerne kan stille med køretøjer. Det er et tilbud han tidligere har givet – formentlig af frygt for at blive angrebet af allierede flyvere i tyske køretøjer.

2. december 1944

Chefen for det tyske sikkerhedspoliti Otto Von Bovensiepen fortæller udenrigsministeriets Frants Hvass, at betjentene vil blive overført til lejren Mühlberg som krigsfanger, og siger, at de syge politibetjente kan fragtes fra Buchenwald ved Weimar så snart vognene kan være i Buchenwald.

5. december 1944

Fire af DSB’s store rutebiler bliver sendt afsted mod KZ-lejren Buchenwald. Busserne har tidligere betjent ruten mellem Greve og København og kører ikke på benzin, men på bøgebrænde som bliver omdannet til gas i en gasgenerator på bagsmækken.

8. december 1944

Konvojen med busser og ambulancer ankommer til Weimar. Juel Henningsen får adgang til lejrens lazaret og bliver klar over, at 50 betjente er stuvet sammen på en stue beregnet til otte, og at alle lider af akut diarre, og at stanken er ulidelig.

9. december 1944

Tidligt om morgen ankommer konvojen til pladsen foran lejren i Buchenwald. Men Røde Kors-listen med de 211 navngivne fanger stemmer ikke overens med den som lejrledelsen har modtaget. I mere end tre timer må konvojen forhandle om navne.

10. december 1944

Busserne ankommer til Hamborg, hvor generalkonsulatet har sørget for varm havregrød til politifolkenes forpinte maver. Forinden har de været kørt fast i snedriver og er blevet stærkt forsinket.

11. december 1944

Om aftenen efter tilbagekomsten fra Buchenwald kommer der telefonisk bud fra tyskerne til konvojens ledere. Der kan nu hentes syge grænsegendarmer fra Neuengamme. Så hurtigt som muligt. Helst næste dag.

12. december 1944

Om morgenen afgår en konvoj med en enkelt stor rutebil, en ambulance og en personbil med kurs mod Neuengamme. Med her er Johannes Holm og løjtnant Reedtz Funder fra Dansk Røde Kors.

16. december 1944 (om lørdagen)

Efter fire dages forgæves tovtrækkeri forlader konvojen Neuengamme med otte passagerer. Fem syge gendarmer og tre syge ”civile danskere”, som efter direkte ordrer fra Shellhuset er blevet frigivet.

20. december 1944

Udenrigsministeriets Frants Hvass til møde i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Hvass får at vide, at der er givet marchordre til 1.750 tilbageværende betjente tre dage forinden. De kan nu overføres til krigsfangenskab i Mühlberg.