Da 47-årige Carina Jensen fra Odense og hendes mand meldte familien til Røde Kors’ julevenner. De fik ikke bare en god juleaften med nogle mennesker, de ikke kendte i forvejen, men endte også med at give deres egne tre børn en oplevelse, de vil huske mange år frem.

Af Troels Donnerborg

”Det var egentlig lidt en tilfældighed, ” siger Carina Jensen.

Flere gange havde børnefamilien i Odense talt om, at det bare kunne være hyggeligt med nogle flere mennesker om julebordet juleaften, og nu havde Carinas mand set en reklame for Røde Kors’ julevenner.

”Vi tænkte: Skal vi ikke bare melde os til? Og så gjorde vi det.”

Det var ikke sådan, at familien var vant til at holde jul på præcis den samme måde. Et enkelt år havde de været i Australien og andre gange med familen. Men alligevel var det altid en traditionel juleaften, de holdt. En hyggelig dag med familien, gåtur, mange gaver og masser dejlig julemad.

Kan vi lave den traditionelle jul om?

”Selve juleaften var jo ofte overstået på et par timer. Vi kunne ikke skille den ene jul fra den anden i vores hukommelse, og vi havde simpelthen altid så meget overskud af mad,” siger Carina og fortsætter:

”Så jeg tror, det var det, der fik os til at tænke, at vi måske kunne gøre det på en anden måde.”

Carina mener, at juleaften fylder mere, hvis ikke man har nogen at fejre den med.

”Jeg tror, at juleaften bliver kæmpestor, når man sidder helt alene. Så savner og mangler man den, og man tænker på alle dem, der er sammen om at fejre julen. Og vi tænkte: ”Herre gud. Det er jo bare juleaften. Selvfølgelig kan vi da godt åbne vores dør for nogle, der sidder alene. Vi kan da sagtens dele den aften med andre mennesker og glæde andre. Og man ender jo faktisk også med at glæde sig selv. For man møder nogle spændende mennesker, der har noget andet at byde på”

Øjenåbner for børnene

Efter tilmeldingen fik Carina, hendes mand og deres børn på 12, 15 og 20 år besked om, at de ville få besøg af en enlig mor og hendes 17-årig datter. De fik en smule at vide om hinanden og blev rådet til at skrive med hinanden, inden juleaften, så de kunne aftale nærmere og finde ud af mere om hinanden. De snakkede blandt andet om, hvordan de plejede at gøre, men der var ingen særlige ønsker om noget fra gæsterne. Og forberedelserne gav anledning til nogle gode snakke mellem Carina og hendes børn.

”Vi talte meget om, hvad man skulle købe i gave, og at man måske ikke skulle købe for dyre gaver, der kunne sætte nogen i forlegenhed. Det var fantastisk for mig at kunne vise mine børn, at vi sagtens kan rumme nye gæster i vores hus. Og så skal vi vise hensyn og tale om, hvordan vi gør vores gæsters jul hyggelig og dejlig..”

Men selv om forberedelserne havde været gode, var alle alligevel lidt mere urolige end normalt, da klokken blev halv seks juleaften, og gæsterne skulle ankomme.

Inspireret af gæsterne

”Vi var da spændte, men omvendt skal der jo meget mere mod til hos gæsterne end hos os, og det får man jo bare stor respekt for, at de tør. Det er da ikke nemt at stå og ringe på døren hos nogle vildt fremmede, og der kommer jo akavede situationer. Men hvis man kan grine lidt af det, hjælper det.”

Den enlige mor havde en kæmpe buket blomster med, og hurtigt gik snakken. Især mellem Carinas ældste datter og den 17-årige pige, der endte med at blive en inspirationskilde.

”Pigen dyrkede sport på eliteplan, så hun trænede hver morgen, inden hun skulle på gymnasiet. De havde ikke nogen bil, så hun cyklede selv, og det var da klart noget, mine børn spejlede sig i. Når man er vant til at få meget serveret og blive kørt er det godt at møde nogen, der klarer sig hverdagen på en anden måde.”

Efter julemaden dansede de alle om juletræet, og sang de obligatoriske  julesange sammen – præcis som familien plejede. Herefter blev det gavetid og sidst på aften, blev de to gæster kørt hjem.

En aften børnene kan huske

Carina Jensen mener, at de fleste mennesker vil blive glade for at være julevenner juleaften, og hun mener ikke, at man behøver være bange for, at det går ud over den traditionelle børnefamiliejul. Tværtimod kan det blive en jul, som børnene faktisk kan huske.

”Jeg synes, man skal spørge sig selv, om man kan huske julen for tre år siden. Det kan mine børn ikke. Men de kan sagtens huske den sidste jul, og det vil de kunne i mange år og måske resten af livet.”

Carina Jensen og hendes familie skal et nyt sted hen og holde jul i år. Men hun kan ikke rose initiativet nok, og vil helt sikkert melde sin familie til igen, siger hun.

”Vi var så overraskede og glade for at være med, og vi skal helt sikkert være det igen.”