

Du kan vælge at få vores arvefolder tilsendt på mail, eller at få den sendt hjem til dig med posten.
I vores folder om arv og testamenter kan du finde informationer, der er værd at overveje, hvis du vil skrive testamente. Du kan få et hurtigt indblik i dansk arvelov, og se hvilke regler for arv, der eksisterer. Der kan nemlig være forskellige muligheder alt efter dine personlige forhold. Har man ingen arvinger, er det staten, der arver, men med et testamente kan du selv være med til at bestemme, hvem dine arvinger er. Ønsker du at betænke venner og bekendte, noget familie som nevøer eller niecer, så kan disse faktisk få mere udbetalt i arv, hvis du samtidig betænker Røde Kors efter 30% reglen. Så dækker Røde Kors nemlig deres arveafgift.
Alt det, og meget mere, kan vores folder være med til at afklare. Måske kan den også være med til at inspirere dig til at betænke Røde Kors i dit testamente. Hvis du ønsker at betænke Røde Kors, så stiller vi en arveretsadvokat til rådighed, eller giver et tilskud til oprettelsen af testamentet på 5000 kr.