
Om projektet
On the Move er et helhedsorienteret bevægelsesprojekt for 6-15 årige børn i asylcentre. Projektet et unikt partnerskab mellem Røde Kors Asyl og Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, støttet af Novo Nordisk fonden. Projektet er udviklet i tæt kobling mellem praksis, efteruddannelse og forskning.
On the Move har udviklet og forankret bevægelse som en systematisk del af asylbørnenes hverdag på tværs af skole, klub og fritid. Bevægelsesindsatsen indeholder enkle inkluderende boldspil, udeaktiviteter samt leg, dans og kampkunst fra hele verden. On the Move har også forankret bevægelse som et omdrejningspunkt i det pædagogiske arbejde i Røde kors Asyl.
On the Move metoden kan udbredes til mindre børn, til udsatte boligområder samt til skoler og institutioner, der ønsker at fremme udsatte børns sunde udvikling, trivsel og inklusion.