Susan Hoffmann
Presse- og kommunikationsmedarbejder

Underdirektøren, der tryller smil frem

Som dreng var Steen Nielsen optaget af at blive god til at trylle, og de senere år har han genoptaget trylleriet: Nu med børn på asylcenteret i Avnstrup som tryllebundet publikum.

For nogle frivillige kan det være svært at finde ud af, hvordan man skal komme i gang. For hvad er det lige, børn og voksne på et asylcenter kan have brug for af aktiviteter og menneskelige kontakter? Sådan var det ikke for Steen Nielsen, der til dagligt passer et krævende arbejde som underdirektør i Dansk Industri med løn og arbejdsmarked som hovedområder.

- Tanken kom i foråret 2015. Der var rigtig meget fokus på flygtninge i medierne og beretninger om de forfærdelige forhold, de flygtede fra. Jeg tænkte, at jeg rigtig gerne ville gøre noget. Samtidig havde jeg nogle år forinden genoptaget min hobby med at trylle, og så tænkte jeg, at det måske kunne skabe nogle gode øjeblikke på et asylcenter, fortæller Steen Nielsen, mens han folder en hjemmelavet reklame-tavle ud midt i Center Avnstrups receptionsområde: MAGIC SHOW 7 O'CLOCK IN CAFÉ, står der på skiltet.

Heldigvis blev Steens idé grebet af frivillighedskoordinatoren på Center Avnstrup.

- Hun hjalp mig lige de først par gange med, hvordan jeg kunne gribe det an, så nu ved jeg, hvilken fremgangsmåde, der fungerer.

Så nu sker der det ind imellem, at Steen Nielsen – i stedet for at køre hjem efter kontor-tid – kører til Center Avnstrup med tavle, trylle-klapbord og rekvisitter i bagagerummet.

Magi skaber dialog

Allerede få minutter efter at skiltet er sat op i receptionen, standser de første børn og voksne op for at se, hvad det er for nogle tricks, Steen har med.

- Det plejer at skabe rigtig god opmærksomhed, når jeg stiller mig op i receptionen omkring mad-tid, så får familierne øje på mig, fortæller han og tager et spil kort frem.

En ældre mand får lov at trække et kort af bunken, hvorefter han tydeligt ser, at det kommer tilbage i kortbunken og kommer tilbage i æsken. Æsken bliver lagt i hans lomme – men vupti, så bliver det oprindelige kort trukket frem fra samme bukselomme. Det udløser en kæmpe grin og en lille snak om kortspil. Kort tid efter kommer nogle nysgerrige drenge og piger fordi. I nogle intense øjeblikke ser de, hvordan Steen putter en nøgle gennem et stykke papir, men da nøglen er væk og de bagefter studerer papiret, så er der ikke noget hul i det.

- Heyyy, hvordan gør du det? spørger børnene overrasket. Hvornår er det show? Er det i caféen?

I løbet af ret kort tid lykkes det at skabe kontakt til omkring ti beboere i alle aldre, og de ser ud til at elske at blive overrasket.

- Faktisk fortæller vi hinanden små historier. De ved jo godt, at jeg vil binde dem noget på ærmet, og nogle gange vil de også vise mig nogle tricks – på den måde har vi en kontakt helt på tværs af forskelle, sprogbarrierer og kulturer. Og det bedste af det hele er de dér smil, fortæller Steen, der nu skal ned i caféen og trylle.

30 gode minutter og en særlig glaskugle

Da vi kommer ned i caféen er samtlige sofaer og små stole optaget af festklædte børn og deres mødre, der tydeligt nyder, at der er kommet én, som gerne vil underholde både dem og børneflokken. Steen får travlt med at sætte det lille klapbord op, lægge den grønne dug på og starte musikken. Og i det øjeblik tonerne fra kendte, gamle jazz-melodier fylder rummet, er det som om caféen i Center Avnstrups kælder for et øjeblik bliver tryllet om til en lounge i et internationalt hotel, hvor publikum – med store forventningsfulde øjne rettet mod tryllekunstneren – spændt venter på, hvad tryllekunstneren nu finder på.

Mønter bliver tryllet frem og forsvinder, et reb bliver klippet over, men er pludselig helt igen. Der er mange, gode øjeblikke. Nogle af de bedste øjeblikke er, når børnene komme op til Steen som medhjælpere. Det er for eksempel en af drengene, der svinger tryllestaven og får forsvundne mønter tryllet frem fra Steens hånd, og det er en af pigerne, der skal vende den tomme kop om, hvorefter det viser sig, at den pludselig var fuld af salt.

Det udløser klapsalver og glade tilråb. Men hvad er det, der får en travl herre fra et kontor på Rådhuspladsen til at agere tryllekunstner på et asylcenter? Det svarer Steen på efter forestillingen:

- Jeg taler jo med rigtig mange mennesker dagen lang om alle mulige faglige sager. Når jeg tryller for familierne i Center Avnstrup, så får jeg en følelse af et særligt nærvær. Der er en umiddelbar varme og medmenneskelighed og en oprigtig følelse af, at det virkelig betyder noget, forklarer Steen Nielsen, mens nogle af børnene plager efter endnu et nummer.

 - Jeg har det altid sådan, når jeg kører hjem, at selvom jeg kun har været der i kort tid, så betyder det noget. Den lille flok børn og forældre, de har – trods en svær og usikker situation – fået en lille, god oplevelse. Det er det vigtigste, siger Steen Nielsen.

Og så er der ét øjeblik, som står aller tydeligst for Steen efter de godt og vel to år, han er kommet på Center Avnstrup.

- Efter en forestilling kom en lille afghansk pige hen til mig. Hun gav mig en grøn glaskugle. Først ville jeg ikke tage imod, fordi jeg synes, hun skulle beholde den selv, men nej, hun insisterede. Glaskuglen var hendes tak for en god forestilling, så jeg havde bare at tage imod og sige tusind tak. Den glaskugle betyder noget særligt, og jeg har den endnu, siger Steen.

 - Jeg vil gerne optræde på flere asylcentre og i andre sammenhænge også. Bare sig til, lyder opfordringen, idet han pakker tryllesagerne sammen, før turen går hjem til familien i København.

STØT NU