Kreativ påske til børn og voksne

Af Susan Hoffmann

Inden påske fik børnefamilier på alle Røde Kors’ asylcentre udleveret ting til kreativ familietid – et såkaldt Family Kit. På den måde kunne familiernes påskedage begynde med udpakningen af en spændende pose, der indeholdt omkring 20 forskellige ting, der kunne sætte gang i fantasi, kreativitet og hyggelig familietid: Farveblyanter, notesblokke, saks, tusser, perler, lim, modellervoks og meget mere.

 

Familie modtager pakke

Projektet blev finansieret af en donation fra virksomheden Prime Collective, og materialerne blev indkøbt hos fem forskellige leverandører, der næsten alle gav rabatter. Thorvaldsens Museum valgte i anledning af museets 250 års jubilæum at donere nogle portræt modelleringskit til samtlige børn på alle centre.

Når det lykkedes at fremskaffe, pakke og udlevere omkring 200 poser inden påske, så skyldtes det et effektivt og hurtigt samarbejde på tværs af centre og afdelinger.