Genève-konventionerne er en del af den humanitære folkeret. Den humanitære folkeret beskytter dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt, og opstiller restriktioner for, hvilke våben og metoder som de stridende parter må bruge.

• Den første Genève-konvention blev vedtaget i 1864 og handler om beskyttelsen af syge og sårede soldater.
• Den anden Genève-konvention blev vedtaget i 1906. Den handler om beskyttelsen af skibrudne, syge og sårede til søs.
• Den tredje Genève-konvention blev vedtaget i 1929. Den handler om behandlingen af krigsfanger.
• Den fjerde Genève-konvention blev vedtaget i 1949 og omhandler beskyttelsen af civile i krig.

Samtidig med nedfældningen af den fjerde Genève-konvention kort efter anden verdenskrig, opdaterede man de tre eksisterende konventioner. Derfor taler man nu om de fire Genève-konventionerne fra 1949.

Siden da har Staterne vedtaget tre tillægsprotokoller.

• Protokol I fra 1977 om beskyttelsen af ofre for internationale væbnede konflikter.
• Protokol II fra 1977 om beskyttelsen af ofre for ikke-internationale væbnede konflikter.
• Protokol III fra 2005 om vedtagelsen af et yderligere et beskyttelses-emblem ved siden af det Røde Kors og den Røde Halvmåne.